Miljøtilstand.nu afløser de tidligere miljøtilstandsrapporter, som blev udgivet hvert fjerde år. Rapporterne viser udviklingen over en årrække inden for temaerne: Arealer, luft, vand, hav, klimaforandringer, natur og biodiversitet, naturressourcer, miljø og sundhed, produktion, forbrug og affald, samt tværgående miljøpolitiske temaer.
I tilknytning til afrapporteringen af miljøet- og naturens tilstand i Danmark, bliver der hvert fjerde år udgivet en miljøpolitisk redegørelse. Den miljøpolitiske redegørelse bliver udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriets departement, som er bygget op omkring samme temaer.
Miljøtilstand.nu
Miljøtilstand.nu er en digital rapportering af miljøets tilstand. Sitet er opdelt i en række temaer, og under hvert tema er der fremhævet vigtige nøgleområder, som er beskrevet i dybden. Sitet giver læseren muligheder for at fordybe sig yderligere gennem links til rapporter og mere deltaljerede oplysninger.