Den 4. april inviterede Miljøstyrelsen tech-virksomheder med speciale i droner til konference.
Konferencen blev afholdt under konceptet ”Reverse Shark Tank”. Shark Tank er det amerikanske forbillede for det danske TV-program Løvens Hule. Her stilles deltagerne over for en række udfordringer, som de skal komme med løsninger på.
MST Virksomheders oplæg var at komme med idéer og løsninger på, hvordan man kan forbedre tilsynet på affaldsdeponier. Deltagerne kom med deres bedste bud på at gøre tilsyn mere effektivt ved hjælp af nye teknologier, herunder droner, sensorer og billedgenkendelsesprogrammer mm. Hver deltager fik 15 minutter til at præsentere sin løsning + efterfølgende spørgsmål.
Oplægget inkluderede følgende information
Ved tilsyn af et deponi er der mange ting, der skal undersøges, og derfor er der mange forskellige opgaver, der potentielt kunne varetages af nye teknologier:
- Måling af støj, lugt, varme og udsivning af gas og perkolat.
- Eftersyn af belægninger (revner, slid) og overdækninger.
- Vurdering af hældning på belægninger og oplagsmængder.
- Genkendelse af forskellige affaldstyper, bildæk, tønder, træ (brædder, trykimprægneret træ), vinduer/døre, andet bygningsaffald.
- Identificering af nye bygninger og anlæg.
Desuden føres der også tilsyn med blandt andet olietanke, spildbakker, certificering af medarbejdere, skiltning, skorstensaktivitet, placering af aktiviteter i forhold til tilladelser, og det hele skal afrapporteres.
Alle løsninger, der kan automatisere eller fokusere det fysiske tilsyn, er interessante.
MST Virksomheder har tilsyn- og godkendelseskompetencen for ca. 165 deponier i Danmark. En del af deponierne - ca. 60 - er aktive, hvilket betyder, at der stadig deponeres på dem, og ca. 20 er aktive havnesedimentdepoter. De resterende 90 er nedlukkede deponier i en efterbehandlingsfase. På ca. 30 af disse deponier er der biaktiviteter af forskellig art (f.eks. kompostering, neddeling af træ og sorteringsanlæg mv.). Deponierne skal alle have et fysisk tilsyn hvert 3. år og afhængig af deres placering og risiko for påvirkning af omgivelserne skal en del af dem have tilsyn oftere. Tilsynene er alle forbundet med forberedelse, transport og afrapportering. Dertil kommer det årlige administrative tilsyn med deres egenkontrol. Deponierne har en meget lang levetid, hvor de er aktive, og modtager affald til deponering – i mange tilfælde mere end 30 år, og deres efterbehandlingstid er mindst 30 år og sandsynligvis meget længere.
Mange deponier har en meget stor fysisk udbredelse og kan i nogle tilfælde være svært tilgængelige. Tilsyn med deponier er derfor selvsagt en omfangsrig opgave, og derfor er det oplagt og nødvendigt at undersøge, om opgaven på nogen måde kan effektiviseres og hvordan.