Miljøstyrelsens arbejde med beskyttelse af landskab og skov

CITES er en international konvention til kontrol af handlen over landegrænser med vilde dyr og planter. Det sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, så der ikke fjernes mere af bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller certifikater at handle med visse dyr og planter, levende såvel som døde, og produkter fremstillet af deres skind, fjer, tænder, mm. I visse tilfælde er handel helt forbudt.

CITES har eksisteret siden 1975 og omfatter omkring 5000 dyrearter og ca. 28.000 plantearter. CITES adskiller sig fra mange andre konventioner ved at indeholde en række meget konkrete forpligtelser. Lande som ikke overholder disse forpligtelser, risikerer sanktioner fra de øvrige parter.

Danmark har ud over en dansk CITES-bekendtgørelse fælles CITES regler med de øvrige EU-lande i form af diverse EU forordninger.

Med opgaven bidrager Landskab og Skov til opfyldelsen af FN’s verdensmål 14 og 15.

Enheden Landskab og Skovs arbejde med skove omfatter bl.a. forvaltning efter skovloven, bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst (EUTR) og kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov - § 25 skov.

Skove dækker 30 procent af jordens overflade og er vitale levesteder for millioner af arter og vigtige kilder til ren luft og vand samt afgørende for bekæmpelse af klimaforandringer. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling søger at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove inden 2030. De ønsker desuden at fremme bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning vil afbøde konsekvenserne af klimaforandringer.

Landskab og Skovs arbejde bidrager bl.a. til opnåelse af delmål 15.2, hvorefter bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning stoppes, forringede skove genskabes og skovrejsning og skovtilplantning øges væsentligt inden 2020. Landskab og Skov bidrager ligeledes til sikringen af skovenes klimabidrag via tilsyn med Klimaskovfonden og deres efterlevelse af målene i lov om Den Danske Klimaskovfond. Landskab og Skov indgår også i tværgående myndighedssamarbejde om skovenes bidrag til opfyldelse af Danmarks klimamål.

Danmarks nationale skovprogram (2018) sætter en kurs for bæredygtig skovforvaltning, der sikrer god balance mellem benyttelse og beskyttelse, og understøtter skovens mange forskellige funktioner.

Udarbejdelse af miljøvurdering efter VVM-direktivet har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og en bedre miljøkvalitet af bl.a. jord, vand, luft og klima. Dette sker blandt andet ved krav om miljøvurdering for konkrete projekter, hvor der forud for at myndigheden træffer afgørelse om projektet, tages hensyn til den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv mv.

Dette sker ved bygherres udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Rapporten skal, ud over belysningen af miljøpåvirkninger, tillige omfatte en beskrivelse af planlagte foranstaltninger med henblik på at begrænse væsentlige skadelige virkninger på miljøet. Herudover indgår en beskrivelse af rimelige alternativer til projektet. På baggrund af bygherres miljøkonsekvensrapport, høringssvar fra berørte myndigheder og offentligheden, mv. træffer miljøvurderingsmyndigheden afgørelse om, hvorvidt projektet kan tillades og i givet fald på hvilke vilkår.

Miljøvurdering af konkrete projekter understøtter således flere af FN’s 17 verdensmål herunder nr. 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund), nr. 12 (ansvarligt forbrug og produktion), nr. 13 (klimaindsats), nr. 14 (livet i havet) og nr. 15 (livet på land).