Digitaliseringsarbejdet i Miljøstyrelsen

- bidrager til opfyldelse af verdensmål

Med forskellige indsatser er Miljøstyrelsens Digitaliseringsenhed med til at skabe en ny tilgang til digital udvikling.

Digitaliseringsenheden sikrer således, at fagenhederne har adgang til nye teknologiske platforme som satellitdata, maskinlæring, IoT (Internet of Things), droner og luftfotos. Disse teknologier er bl.a. med til at understøtte, at overvågningen af Danmarks miljø bliver bedre og mere effektiv.

Ud over at stille teknologierne til rådighed, er Digitaliseringsenheden også med til at sikre datagrundlaget for arbejdet med Verdensmålene. For at kunne måle på ”miljøet” og effekterne af de gennemførte tiltag, skal der være miljødata til rådighed. Derfor har Digitaliseringsenheden opbygget sin egen databank og arbejder løbende sammen med DMP og andre fællesoffentlige institutioner med det formål at indsamle og udstille data.

Her præsenteres hvordan Digitaliseringsenheden med de digitale indsatser bl.a. bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, 7 om bæredygtig energi, 14 om livet i havet og 15 om livet på land.

Digitalisering bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål

Digitalisering arbejder sammen med forskningsinstitutioner for at sikre, at vores viden indgår i universitetets undervisning, men også for at sikre, at MST får den nyeste viden om teknologi og dens anvendelse fra universitetsverdenen. Digitalisering bidrager således til verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse.

  • Digitalisering har et samarbejde med SDU (Syddansk Universitet) om forskningsprojekter og medvejledning af studerende.
  • Digitalisering har et samarbejde med Århus Universitet i bl.a. projektet Digital Naturovervågning. Det drejer sig om udvikling af landsdækkende digitale såkaldte strukturparametre, som skal anvendes til at følge naturens tilstand. Desuden er Århus Universitet involveret i validering af MST’s kunstige intelligens til kortlægning af habitatnaturtyper. 
  • Digitalisering har et samarbejde med Københavns Universitet om udvikling af et digitalt skovkort.
  • Digitalisering har et samarbejde med DHI (Dansk Hydraulisk Institut) om bl.a. udvikling af et værktøj til satellitbaseret kortlægning af marin vegetation.

Digitalisering gennemfører sammen med Energinet et projekt, hvis formål er, at miljøgodkendelser for vedvarende energikilder kan gives hurtigere. På den måde er Digitalisering med til at understøtte, at andelen af vedvarende energi øges og bidrager således til Verdensmål 7 om bæredygtig energi. Der gennemføres en digital understøttelse af arbejdsgangene i MST samtidig med, at Energinet kan indsende ansøgningerne via en digital portal. Portalen bruges ligeledes til at udveksle oplysninger om de enkelte ansøgningers status og pipeline for nye ansøgninger. På den måde forventes den samlede sagsbehandlingstid at kunne forkortes væsentligt.

Digitalisering har sammen med fagenheden Erhverv udviklet et nyt moderne råstofsystem med navn MARIS (Det Marine Råstofindberetningssystem), der har moderniseret hele den måde, hvorpå der indberettes og føres tilsyn med råstofindvinding på havet. 

Systemet benytter maskinlæring til at holde styr over indvindingsaktiviteter på havet. En maskinlæringsalgoritme er således blevet trænet til – på baggrund af skibsaktivitet på havet - at forudsige, hvilke fartøjer der indvinder i hvilke områder, samt hvilken mængde, der indvindes. Disse forudsigelser benyttes både i forbindelse med tilsynsføring med tilladelsesindehavernes indberetninger af råstofaktiviteterne samt beregning af restmængder i de forskellige indvindingsområder.

På denne måde har Miljøstyrelsen hele tiden et aktuelt billede af råstofaktiviteterne på havet, og der forhindres i meget høj grad en overbelastning af områderne, idet disse kan lukkes, så snart den tilladte mængde er opbrugt.

Systemet bidrager således til mål 14 om livet i havet.

Læs mere om MARIS her: Det Marine Råstofindberetningssystem MARIS offentliggøres (mst.dk)

Digitalisering bidrager med udvikling af digitale løsninger, der overvåger den danske natur. Ved hjælp af bl.a. luftfotos og satellitdata samt maskinlæringsalgoritmer understøttes fagenhederne i deres arbejde.

  • Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) overvåger vandmiljøets og naturens tilstand. Her har Digitalisering, ved hjælp af satellitdata og luftfotos, udviklet algoritmer, der bestemmer naturtyper og deres tilstand, hvilket sikrer landsdækkende og hyppigere tilsyn med Danmarks natur.
    At digitalisere overvågning af naturen bidrager således til mål 15 om livet på land.
    Læs mere om NOVANA her: https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/
  • I forbindelse med kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov (§25-skov) på private arealer har Digitalisering udviklet en digital løsning til at udpege de arealer, hvor der er størst sandsynlighed for, at der findes denne særlig værdifulde skov. Løsningen bygger på de samme data som Digital naturovervågning, herunder satellitdata, flyfotos og laserscanning (LIDAR). Produktet anvendes til at målrette den feltbaserede kortlægningsindsats.