Miljøstyrelsens arbejde med beskyttelse af arter og natur

Invasive arter er dyr, planter, svampe og andre organismer som er blevet indført af mennesker til et område, som de ikke kunne have spredt sig til ved egen hjælp.

Invasive arter kan medføre store tab i biodiversiteten, nogle gange endda ligefrem udrydde hjemmehørende arter. De kan også overføre sygdomme til mennesker og dyr eller medføre økonomisk skade, f.eks. i form af tab af afgrøder eller ødelæggelse af infrastruktur.

Verdensmål 15.8 skal sikre foranstaltninger for at forhindre indførelsen og væsentligt begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i vandøkosystemer. I Danmark stiller EU forordningen for invasive arter nr. 1143/2014 rammerne for forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter. Desuden fastsættes en række handlinger mod invasive arter i Handlingsplanen mod invasive arter (2017).

Oplysning og EU forordningens bestemmelser sikrer, at Verdensmål 14.2 om beskyttelse og genopretning af marine økosystemer efterleves ift. forebyggelse af introduktion af invasive marine arter.

Nagoyaprotokollen om adgang til og udbyttedeling fra genetiske ressourcer udmønter Biodiversitetskonventionens formål om en fair og lige deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer (forkortes ABS for Access and Benefit Sharing). Nagoyaprotokollen skal sikre, at brugere, der henter genetiske ressourcer i andre lande (typisk ulande), skal have en aftale med landet samt indgå en udbyttedelingsaftale, som sikrer fair deling af de goder og overskud, som opstår ved anvendelsen af det genetiske materiale/den traditionelle viden. Desuden kan aftalen motivere ulandene til i højere grad at passe på biodiversiteten.

Verdensmål 15.6 skaber opmærksomhed og udbreder kendskabet og forpligtelserne i Nagoyaprotokollen til andre sektorer på den globale dagsorden.

Betydningen af de vilde arter og generiske ressourcer afspejles også i verdensmål 2.5 som handler om at bevare den genetiske diversitet for både domesticerede arter og deres vilde slægtninge, hvor Nagoyaprotokollen dækker de vilde arter.

Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang.
Rødlisten er et forvaltningsmæssigt redskab som bruges til at anskueliggøre biodiversitetens tilstand i Danmark. En tilstand som Danmark, igennem EU og under biodiversitetskonventionen, er forpligtet til at følge. Der bliver udarbejdet nationale rødlister, men også lister for hele verden. I Danmark sørger Miljøstyrelsen for at opdatere rødlisten, mens DCE/Aarhus Universitet har det faglige ansvar. Arterne på rødlisten er blevet vurderet på baggrund af retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN).

Verdensmål 15.5 skal stoppe tab af biodiversitet og beskytte, samt forhindre udryddelse af, truede arter. Opdatering af rødlisten kan belyse og anskueliggøre biodiversitetens tilstand og hjælpe med at synliggøre hvilke truede arter, som er særligt udsatte.

Ved at genoprette et stenrev genskabes det hårde underlag, som makroalger skal bruge til at sætte sig fast og vokse på, samtidig med at stenene i sig selv skaber skjul. Herved genopstår et marint habitat, hvor der både er føde og skjul til mange forskellige arter. På den måde øges biodiversiteten samtidig med at havets fødenet styrkes og næringsstoffer tilbageholdes. Dette er vigtige elementer i beskyttelse af livet i havet.
Stenrev reetableres på steder, hvor der er stor sandsynlighed for at der gennem tiden har foregået stenfiskeri. Ved at reetablere stenrev bidrages til opfyldelse af EU’s Verdensmål nr. 14 om Livet i havet.

Naturen i Danmark er bl.a. beskyttet af internationale regler i EU's naturdirektiver (Natura 2000) og af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette bidrager til verdensmålene 14 og 15 om livet i havet og på land.
Alle EU-lande er forpligtet til at udpege habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Områderne er udpeget for at beskytte bestemte truede, sjældne eller karakteristiske arter og naturtyper I Danmark har vi pt. 257 Natura 2000-områder. Naturen i områderne overvåges som en del af det nationale natur og vandovervågningsprogram NOVANA og resultaterne indgår som grundlag i udarbejdelsen af forvaltningsplaner for områderne. Derudover er der et EU-krav om rapportering om naturens tilstand, hvilket der kan ses et udsnit af på miljøtilstand.nu.

Naturbeskyttelseslovens § 3 skal forhindre, at naturområder og de dertil hørende vilde dyr og planter forsvinder i det danske landskab. Derfor er følgende naturtyper beskyttet: Søer, moser og lignende, ferske engen, strandenge, heder, overdrev og vandløb.
Kommunerne har siden kommunalreformen været ansvarlige for at opdatere den vejledende § 3-registrering, der findes på Danmarks Arealinformation.