Den digitale udvikling har fart på. Nye teknologiske muligheder ændrer Miljøstyrelsens omverden og udfordrer vores forvaltningsgrundlag. Forventningerne fra borgere, virksomheder, andre myndigheder og interesseorganisationer ændrer sig i takt med den digitale udvikling. Et eksempel er øget nethandel direkte fra produktionsvirksomheder i f.eks. Kina, der kan udfordre den nuværende forbrugerbeskyttelse baseret på importøransvar.
Samtidig skaber ny teknologi også nye muligheder i MST’s opgaveløsning. Vi skal bruge nye teknologier til at varetage styrelsens forskellige forvaltningsopgaver smartere. Digitalisering handler ikke kun om hvilke IT-systemer vi bruger i hverdagen, men også om at bruge nye teknologier og data til at varetage vores forskellige forvaltningsopgaver smartere, bl.a. for, at komme tættere på vores kunder (borgere, kommuner, virksomheder mv.)
Et eksempel er at inddrage og nyttiggøre data fra nye aktører, fx Googles måling af luftforurening i storbyer og borgernes indmeldinger af planter og dyr til Artsportalen.