Jagttegnsafgiften styrker natur- og artsforvaltning

I 2022 betalte jægerne sammenlagt 120 millioner kroner i jagttegnsafgift, gebyrer og forsikring. Pengene bliver især brugt til arts- og naturforvaltning og til prøver, jægeruddannelse og administrative formål.

Sådan blev jagttegnsmidlerne brugt i 2022

I 2022 kostede det 676 kr. at indløse jagttegn. Deraf gik 26 kr. til den obligatoriske jagtansvarsforsikring og 100 kr. var øremærket Naturstyrelsens naturforvaltning.

Derudover er det især en del af arts- og naturforvaltning, som bliver finansieret af jagttegnsmidlerne. I 2022 gik 45 procent af indtægterne - 53 millioner kroner – til det formål. Den næststørste post på 19 mio. kr. gik til afholdelsen af jagtprøver, jægeruddannelse og jagtudøvelse så som nyjægerjagter og Schweissregisteret

Jagtegnsafgiften betaler også en stor del af udgifterne til Naturstyrelsens vildtkonsulenter, jagttegnsadministration i Miljøstyrelsen og administration af lovgivningen vedrørende jagt og vildtforvaltning. Endeligt bidrager jagttegnsafgiften også med finansiering til Miljøstyrelsens departement og det Grønne Museum, som blandt andet formidler viden om jagten i Danmark.

Puljer og tilskud

Nogle af afgiftskronerne går til forskellige puljer og tilskudsordninger. Naturstyrelsen administrerer for eksempel tilskud til vildtplantning og til anlæg af små søer og vådområder til gavn for vildtet, mens Miljøstyrelsen administrerer skydebanepuljen og uddeler støtte til formidling om jagt og vildtforvaltning.

Skydebanepuljen, som også finansieres af jagttegnsmidler, støtter jagtforeninger, der etablerer nye flugtskydebaner eller renoverer de gamle.

I 2022 blev der uddelt knap to millioner kroner til 14 skydebaner landet over. Pengene skal først og fremmest gå til støjdæmpning, nye skydehuse og udskiftning af gamle kastemaskiner. Puljen udbydes nu hvert andet år med to millioner til uddeling.