Final call til Nordisk Råds miljøpris 2023

03-05-2023
Grøn virksomhed Import og eksport af affald

Temaet er bæredygtig produktion og forbrug af tekstiler. Kender du en kandidat til miljøprisen, så er det ved at være sidste udkald. Deadline for indstillinger er tirsdag 9. maj.

Foto: Becca Mchaffie/Unsplash
Årets tema er bæredygtig produktion og forbrug af tekstiler og prisen tildeles en nøgleaktør, som fremmer den systemiske forandring af tekstilindustrien, tekstiltjenester og tøjforbrug i en global bæredygtig retning. Temaet omhandler altså hele tekstilets levetid fra råvareproduktion til design, salg, reparation, genanvendelse og bortskaffelse.

Prisen ønsker at sætte fokus på, at Norden kan være frontløber på den nødvendige omstilling i hele tekstilværdikæden.

Læs mere om årets tema her

Vi har forsøgt at vise en video her, men videoen kan ikke afspilles fordi, du ikke har tilladt marketing cookies.

Tryk her for at gennemgå dine tilladelser.

Alle kan indstille kandidater til prisen

Kender du til en nordisk virksomhed, organisation eller en privatperson som fortjener årets pris? Indstil din kandidat til Nordisk Råds miljøpris senest 9. maj. Vinderen belønnes med 300.000 DKK.

Vinderen offentliggøres 31. oktober 2023 i Oslo i forbindelse med Nordisk Råds session i Norge.

Hvem kan indstilles? 

Prisen tildeles en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller person, som har integreret hensyn til natur og miljø i sin virksomhed eller i sit virke eller på anden måde har udøvet en ekstraordinær indsats for natur og miljø. Den eller det, som prisbelønnes, skal have et nordisk perspektiv og virke i Norden og/eller i relation til parter uden for Norden.

Om Nordisk Råds miljøpris

Prisen blev uddelt første gang i 1995 og har til formål at styrke bevidstheden om miljøarbejdet i Norden. Alle kan indstille kandidater. Miljøprisen gives til en nordisk organisation, en virksomhed eller en person, som på forbilledlig vis har formået at integrere respekten for miljøet i sin virksomhed eller gerning, eller som på anden vis har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet. Kandidatens initiativ skal have et nordisk perspektiv.