Danmarks bidrag til EU’s biodiversitetsstrategi

Miljøstyrelsen har indberettet det danske bidrag til EU’s biodiversitetsstrategi om beskyttede arealer, naturtyper og dyre- og plantearter.

Beskyttet natur i form af Natura 2000-områder, områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3 og en række fredede områder dækker i dag 15 procent af Danmarks landareal og 19 procent af havarealet. Ingen arealer på land eller til havs lever op til EU's definition på strengt beskyttet natur, som er beskrevet nedenfor. 

Det fremgår af Miljøstyrelsens indberetning til EU-Kommissionen om Danmarks bidrag til EU’s biodiversitetsstrategi. Læs mere om det danske bidrag til EU's biodiversitetsstrategi

Miljøstyrelsen har også indmeldt et løfte, der også kaldes et fremtidsmål, om, hvor meget dansk natur, der vil være beskyttet i 2030. På land er der der ikke løfter om ny beskyttet natur eller ny strengt beskyttet natur. På havet lyder løftet, at den beskyttede natur vil vokse fra de førnævnte 19 procent til 29 procent. Fire procent af havarealet vil inden 2030 blive udpeget som strengt beskyttet.

De nye beskyttede arealer og strengt beskyttede arealer på havet tæller seks fuglebeskyttelsesområder fra 2022 og 12 kommende havstrategiområder.

Hvad betyder "strengt beskyttet"

For at leve op til EU's definition på streng beskyttelse skal et område blandt andet være lovmæssigt beskyttet, der skal være en aktiv forvaltning, der opretholder eller forbedrer de naturlige processer, og der tilllades kun aktiviteter, der er nødvendige for at genoprette det aktuelle områdes naturværdi eller tilstand.

Naturtyper og dyre- og plantearter

Miljøstyrelsen har også indmeldt habitatnaturtyper, habitatarter og fuglearter, der skal forbedres frem mod 2030 som opfølgning på EU’s Biodiversitetsstrategi. Her er fokus på de fugle, arter og naturtyper, der er i tilbagegang og hvor data kan forbedres. For nogle fuglearter er der yderligere indmeldt løfte for sikring af fremgang mod 2030.