Informationsbrev om vandløb, vådområder og lavbund - 9. januar 2023

I denne nyhed kan du læse om den nye beregningsmetode for drivhusgasemission i forbindelse med Klima-Lavbundsprojekter og Lavbundsprojekter

Ny beregningsmetode for bestemmelse af drivhusgasemission fra lavbundsprojekter

Der er nu kommet en ny metode til beregning af lavbundsprojekternes drivhusgasreduktionseffekt, som tager højde for tørvejordernes lave hydrauliske ledningsevne i beregningen af eftervandtilstanden i projektområdet, ved aktiv udtagning af drænede lavbundsjorder.

Miljøstyrelsen har udarbejdet den nye metode til estimering af drivhusgasemissionen ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i samarbejde med Aarhus Universitet.
Klimagevinsten (drivhusgasreduktionen) ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorder beregnes konkret for hvert enkelt lavbundsprojekt i tilskudsordninger for udtagning i henholdsvis:

• Miljøstyrelsens Klima-Lavbundsordning
• Landbrugsstyrelsens Lavbundsordning

Beregningen af drivhusgasemissionen indgår i en samlet teknisk forundersøgelsesrapport, der belyser om projektområdet egner sig til at blive realiseret som et lavbundsprojekt. Den beregnede effekt bliver alene anvendt til prioritering af projekterne inden for de forskellige tilskudsordninger.

I den nye metode er beregningen af eftervandtilstanden ændret på baggrund af viden om jordens hydrauliske ledningsevne, som for tørvejorder er meget lav, hvorfor kulstofrige jorder fremstår vandmættede ved genskabelse af naturlig hydrologi.

Den nye metode, for beregning af eftervandtilstanden i projektområdet, tager højde for, at grøfter, dræn og vandløb, som bevares i projektområdet, fortsat vil have en drænende effekt på de omkringliggende jorder, hvor de kulstofrige jorder ellers bliver vandmættede ved ophør af dræning.

Derfor skal der i den nye metode beregnes et bufferareal 7,5 m på hver side af drænende grøfter og vandløb. I bufferarealet vil der, pga. den drænende effekt, kunne forventes en lavere drivhusgasreduktionseffekt. Dette er der taget højde for i beregningsarket, hvor effekten er halveret i bufferzonen.

Metoden forudsætter at der er tale om aktiv udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, med genskabelse af naturlig hydrologi.

Selve beregningen af drivhusgasemissionen foretages i et nyt beregningsark, hvori oplysninger om projektområdet (arealets kulstofindhold, arealanvendelse og hvor stort et areal (bufferarealer) der pga. nærliggende grøfter, dræn og vandløb har en reduceret drivhusgasreduktionseffekt) indgår, samt helt overordnet redegørelse for anlægstiltag i projektområdet. Tiltagene vil, som for nuværende, skulle uddybes og dokumenteres yderligere i den tilhørende tekniske forundersøgelsesrapport.

Overgangsperiode hvor både den nye beregningsmetode for CO2-effekt er gældende og den seneste version 3.11 også accepteres

Den nye beregningsmetode er nu den gældende beregningsmetode for bestemmelse af drivhusgasemission, men af hensyn til igangværende forundersøgelsesprojekter eller netop afsluttede forundersøgelser, vil der være en overgangsperiode frem til og med næste ansøgningsrunde, hvor også den indtil nu gældende beregningsmetode til bestemmelse af drivhusgasreduktion version 3 (CO2-regneark er version 3.1.1) accepteres.

Du kan finde det nye beregningsark til bestemmelse af drivhusgasemission på Miljøstyrelsens hjemmeside for Tilskud til vand og klimaprojekter under tilskudsordningerne for Klima-Lavbund og Lavbundsprojekter: https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/, hvor også den tidligere version 3.1.1 er tilgængelig, samt vejledningen dertil.