Ny rapport kortlægger bæredygtige tekstilprojekter i Norden

Boligtekstiler lavet af uld fra kødindustrien og bukser, der er farvet med bakterier. Det er blot nogle af de projekter, som bliver fremhævet i en ny rapport fra Det Nordiske Tekstilsamarbejde, der sætter fokus på bæredygtighed og cirkulær tekstiløkonomi.

Forbruget af tøj er steget eksplosivt over de seneste 20 år. I dag er tøj en forbrugsvare, som vi køber og skiller os af med efter ganske kort tid. Samtidig udgør tøj en stor klimabelastning for kloden, da tekstilproduktion kræver et massivt vandforbrug samt store mængder af råmaterialer og kemikalier.

Derfor er Miljøstyrelsen gået sammen med dets finske, svenske og norske pendanter om et fælles tekstilprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd. Projektet skal bidrage til at reducere unødigt forbrug af tøj og tekstil, forlænge levetiden af tekstiler, fremme cirkulære forretningsmodeller i den nordiske mode- og tekstilindustri og derudover styrke indsamling, sortering, genbrug og genanvendelsen af tekstiler.

Vi har brug for at omstille den måde, hvorpå vi designer, producerer og forbruger vores tøj og tekstiler og den måde, hvorpå vi håndterer tekstilaffald. Derfor er det nødvendigt, at vi skaber et samarbejde på tværs af værdikæden, og her kan Det Nordiske Tekstilsamarbejde forhåbentligt bidrage til at fremme endnu flere cirkulære initiativer i mode- og tekstilindustrien, lyder det fra Nina Espegård Hassel, kontorchef i Cirkulær Økonomi og Affald ved Miljøstyrelsen.

Samarbejdet har til en start udmøntet sig i udarbejdelsen af en kortlægningsrapport, der giver et overblik over de mange tekstilprojekter, som driftige iværksættere og virksomheder eksperimenterer med rundt omkring i Norden. Formålet med kortlægningen har været at skabe overblik over initiativer fra nordisk hånd og bruge den viden som inspiration til at kunne udvikle og implementere fælles nordiske indsatser i 2023.

Uld og bomuld i nye klæder

Bomuld og syntetiske fibre er nogle af de materialer, der hyppigst bliver anvendt i produktionen af vores tøj. Men bomuldsmarker optager store arealer, og fremstillingen af syntetiske fibre som polyester kræver store mængder energi og kemikalier. Flere virksomheder og forskningsinstitutioner i Norden har derfor kastet sig over udviklingen af bæredygtige materialer i forsøget på at fremme en mere miljøskånsom produktion. I Finland undersøges det eksempelvis, hvordan man kan omdanne bomuldstekstil, der er blevet kasseret, til nye cellulosefibre, der kan bruges i stof og garn, og i Sverige og Norge testes bl.a. metoder til at anvende den overskudsuld, der i dag bliver kasseret i henholdsvis den svenske kødindustri og den norske produktion af uld, i nye produkter. 

Jagten på nye farvemetoder

En stor del af tekstilindustrien bruger i dag syntetiske farver, når vores tøj skal farves. Men farverne kræver store mængder vand og kemikalier, og derfor afsøger flere projekter alternative farvemetoder, der er mindre miljøskadelige. I Sverige testes blandt andet blæk fra alger som en giftfri farvemetode, i Danmark eksperimenteres der med jordbakterier fra græsplæner, og i Finland undersøges potentielle farvekilder fra skov- og fødevareindustrien som mulige alternativer til syntetiske farver.

Vejen til nye shoppevaner

Det er ikke kun industrien, der skal tænke i nye baner. Vi som forbrugere er nødt til at ændre vores shoppevaner, hvis vi skal reducere de tunge klimaftryk, vores indkøb sætter på kloden. Derfor ser igangværende projekter i de nordiske lande på de muligheder, der ligger i at skubbe til forbrugeradfærden. I Sverige prøves eksempelvis kræfter med såkaldt blockchain-teknologi, der skal gøre tøjets produktionsrejse 100 procent transparent. Det sker ved hjælp af en mikrochip i tøjet, som kan scannes med en telefon, og herfra kan man følge tøjets rejse. I Finland afsøges modeller, der skal fremme udbredelsen af lejeprodukter. I stedet for at sælge et givent produkt kan virksomhederne leje produktet ud til forbrugeren for dermed at skabe et lukket kredsløb, hvor produkter bliver genbrugt og ikke ryger til affald hos forbrugeren.

En nordisk fortrop

Det myldrer således med spændende tekstilprojekter i Norden. Men selvom der er fart på den nordiske iderigdom på tekstilområdet, er der stadig udfordringer, som skal adresseres. Derfor håber myndighederne bag samarbejdet, at kortlægningen kan udfolde det potentiale, der ligger i en nytænkning af industrien og samtidig skabe indsigt i de områder, hvor der er potentiale for innovation og nordisk samarbejde.

Yderligere information

Kortlægningsrapporten er tilgængelig her: https://pub.norden.org/temanord2023-502

Læs mere om Det Nordiske Tekstilsamarbejde på vores hjemmeside: https://mst.dk/affald-jord/affald/affaldsfraktioner/tekstil/the-nordic-textile-collaboration/