Øget sporbarhed på håndteringen af affald fra vindmøllevinger

Som et led i arbejdet med Initiativ 115 Øget sporbarhed på håndteringen af affald fra vindmøllevinger i Miljøministeriets Handlingsplan for Cirkulær Økonomi fra juli 2021 har Miljøstyrelsen fået udarbejdet to rapporter. Den ene ”Screeningsundersøgelse af udvaskning fra vindmøllevinger” har haft til formål at undersøge, om der ved deponering af vindmøllevinger kan ske en udvaskning af PFAS-stoffer og Bisphenol A (BPA).

Den anden rapport ”Kortlægning af mængder og behandlingsmuligheder for vindmøllevinger”
har haft til formål at kortlægge mængder af kompositaffald fra danske vindmøller, samt at belyse hvilke behandlingsmuligheder som findes i de omkringliggende EU-lande og Danmark.

Miljøstyrelsen vil med baggrund i den nye viden og resultater fra de to rapporter tage initiativ til videre dialog med branchen.

Kompositmaterialer

Vindmøllevinger er et komplekst opbygget produkt. En vindmøllevinge er typisk lavet af kompositmaterialer, der er opbygget i sandwichlag bestående af glasfiber og resin (bindemiddel), men kan også indeholde andre materialer som metaller og træ. Denne opbygning gør blandt andet vingerne lette, billige og modstandsdygtige over for vejrforhold.

Grundet en begrænset viden om dette produkt som affald på deponeringsanlæg, og dets eventuelle påvirkning ved deponering, er det valgt at undersøge det nærmere i forbindelse med initiativ 115. Miljøstyrelsen har ønsket at undersøge, om der ved deponering af vindmøllevinger kan ske en udvaskning af perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS-forbindelser) og Bisphenol A (BPA) til et deponeringsanlægs spildevand(perkolatet). Der er valgt at fokusere på deponering, da en del af de kasserede vindmøllevinger hidtil er blevet deponeret.

Screeningsundersøgelse af udvaskning fra vindmøllevinger

Der er i rapporten ”Screeningsundersøgelse af udvaskning fra vindmøllevinger” tale om en screening af, om disse stoffer udvaskes fra vindmøllevinger ved deponering. Dette gøres ved at lave nogle analyser, som kan identificere meget lave koncentrationer af disse stoffer. De fundne koncentrationer er, på nær nogle få, alle meget lave¹. Det er derfor ikke muligt at bruge rapportens resultater til at konkludere noget om koncentrationer (mængder) af de enkelte stoffer, samt hvorfra på vindmøllevingen de kommer fra. De fundne koncentrationer skal opfattes som et udtryk for et stofs tilstedeværelse efter udvaskning fra materialet. Rapportens resultater kan derfor ikke sammenlignes med PFAS-grænseværdier, eller bruges som fagligt grundlag for en risikovurdering.

I undersøgelsen bliver der screenet for 35-41² PFAS-forbindelser, herunder blandt andet sum af 4 PFAS-stoffer og sum af 22 PFAS-stoffer. Prøver af vindmøller blev indsamlet på deponeringsanlæg eller sendt af nedbrydningsfirmaer eller vindmølleproducenter. Screeningen bestod af to forskellige udvaskningstests værende en batchudvaskning af knuste prøver og en tankudvaskning af udskårne stykker.

Rapportens resultater har vist, at BPA blev identificeret i alle tankudvaskningstestene og i de fleste batchudvaskningstests. Der blev identificeret flere PFAS-forbindelser ved batchudvaskningstestene end ved tankudvaskningstestene, samlet set blev der identificeret mellem 5 -9 PFAS-forbindelser ud af 35 - 41 PFAS-forbindelser. Ud fra resultaterne kan det ikke udelukkes, at PFAS-forbindelser og BPA kan udvaskes fra vindmøllevinger til spildevandet(perkolat) i forbindelse med deponering.

Undersøgelsen og dens resultater kan ikke bruges:

• til at vise hvor på vingen eller hvilke vinger, der sker en udvaskning fra.
• til at drage konklusioner om, hvor høje koncentrationer af PFAS-forbindelser og BPA, der er i vindmøllevinger.
• som fagligt grundlag for en direkte sammenligning mellem resultaterne og PFAS-grænseværdier.
• som fagligt grundlag til en risikovurdering.

Kortlægning af mængder og behandlingsmuligheder for vindmøllevinger

Af rapporten ”Kortlægning af mængder og behandlingsmuligheder for vindmøllevinger” fremgår det, at der i dag nyttiggøres op til 85-90 procent af materialerne i vindmøller. Udfordringen er møllevingerne og møllehuse, som består af hovedkomponenterne glasfiber og hærdeplast, der er smeltet sammen til et let og stærkt kompositmateriale, og som derfor er vanskeligt at genanvende.

Det fremgår af rapporten, at hidtil har den primære bortskaffelsesløsning i Danmark været at sende udtjente vindmøllevinger til deponeringsanlæg. Der findes allerede en del forskellige genanvendelsesteknologier. De markedsmodne teknologier er de simpleste, hvor kompositaffaldet knuses mekanisk og bruges som fyldstoffer f.eks. i byggematerialer, eller kan medforbrændes i cementproduktion. Nye genanvendelsesprocesser, som kan adskille glasfibre fra epoxy-resin, er på vej – og vindmøllevinger designet til genanvendelse er fremtiden om 30 år.

Videre proces

På baggrund af den viden som er tilkommet Miljøstyrelsen i forbindelse med arbejdet, vil der ske en videre dialog med branchen. 

Yderligere information

Rapporten ”Screeningsundersøgelse af udvaskning fra vindmøllevinger” kan findes HER.

Rapporten ”Kortlægning af mængder og behandlingsmuligheder for vindmøllevinger - Initiativ 115” kan findes HER.

¹Mange koncentrationer er under kvantifikationsgrænsen og omkring detektionsgrænsen.

²Alle prøver er analyseret for 35 PFAS forbindelser. Nogle prøver har ved ét af de anvendte laboratorier været analyseret for yderligere 6 PFAS forbindelse, og dermed i alt 41.