Naturprojekter under Miljøstyrelsen har fået for meget i tilskud

En række projekter under Miljøstyrelsens tilskudsordning til ’sammenhængende arealer’ har modtaget for højt tilskud til såkaldte §3-arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Styrelsen kræver i den kommende tid i alt cirka 9,6 mio. kroner tilbagebetalt. Beløbet er fordelt på 49 projekter og cirka 80 lodsejere. 29 endnu ikke udbetalte tilsagn for 2021 nedjusteres med i alt cirka 8 mio. kroner.

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen bad i 2022 Kammeradvokaten om at vurdere tilskudssatserne til udtagning af naturbeskyttede § 3-arealer. Baggrunden var, at naturbeskyttede områder i medfør af naturbeskyttelsesloven fra juli 2022 helt generelt ikke må sprøjtes, gød­skes eller omlægges.

Kammeradvokatens gennemgang omfatter Miljø­styr­el­sens tilskudsordninger ’sammenhængende arealer’ og ’klima-lavbund’ samt Landbrugsstyrelsens tilsagn om 20 årig fastholdelse af vådom­rå­der, naturlige vandstandsforhold eller lavbundsområder samt den nye ordning om engangskompensation.

Kammeradvokaten konkluderer, at der har været tilfælde af uberettiget overkompensation i strid med EU-statsstøtteregler. Der kan blandt andet ikke gives tilskud med høj sats til §3-arealer. Kammeradvokaten konkluderer også, at Miljøstyrelsen skal kræve, at den uberettigede støtte skal betales tilbage. Miljøstyrelsen går derfor i gang med at behandle sagerne. De berørte lodsejere vil blive kontaktet direkte.

”Det er meget beklageligt, at lodsejerne skal betale udbetalte midler tilbage, men Kammeradvokaten vurderer, at tilskuddet i en række sager overstiger indtægtstabet, og dermed overkompenserer lodsejeren. Og det må man ikke ifølge EU's regler om statsstøtte. Derfor er vi desværre nødt til at bede om at få til­ba­gebetalt det, der er givet for meget,” siger kontorchef Bettina Helle Jensen fra Miljøstyrelsen. Hun til­føjer: ”Vi fokus­erer nu kræfterne på hurtigst muligt at få afklaret præcist hvilke beløb, der skal tilbage­betales, så lodsejerne kan få besked.”

For højt tilskud til beskyttet natur

Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen arbejder generelt med tre satser til kompensation for udtagning af arealer til miljø-, klima- og naturformål: høj, mellem og lav sats, alt efter hvad arealerne har været anvendt til før udtagning.

EU's statsstøtteregler betyder for ordningen ’sammenhængende arealer’, at tilskud fra staten ikke må overstige den tabte indtægt for arealet. Er tilskuddet større, er der tale om uberettiget overkompensation i strid med EU-statsstøttereglerne. På den baggrund kan der ikke tildeles høj tilskudssats til §3-arealer, da det indtægtsniveau, som den høje sats forudsætter, aldrig kan have været opnået på et §3-areal.

Miljøstyrelsen har anvendt den høje tilskudssats til nogle §3-arealer, hvor der skulle være benyttet en mellem- eller lav sats afhængigt af de konkrete arealers anvendelse. Fra og med 2020, hvor udvidelsen af beskyttelsen af § 3-arealer blev vedtaget med en ændring af naturbeskyttelsesloven, har det heller ikke været berettiget at give mellemsats til § 3-arealer under ordningen. Det skyldes, at de begrænsninger på driften af et areal, der følger af ordningen ’sammenhængende arealer’, svarer til de forpligtelser, som for § 3-arealer følger af naturbeskyttelsesloven efter udvidelsen af beskyttelsen.

Miljøstyrelsen må desuden ikke kompensere for forpligtelser, der følger af loven. Derfor er Miljøstyrel­sen forpligtet til at revidere alle tilskud med mellemsats givet før 2020, da de ikke tager højde for lovændringen.

Tilbagebetaling og nedjustering af tilskud til ’sammenhængende arealer’

Miljøstyrelsen er forpligtet efter EU-reglerne til at bede lodsejerne om at tilbagebetale det, der er udbetalt for meget i tilskud. Som nævnt forventes cirka 80 lodsejere at skulle tilbagebetale 9,6 mio. kroner, der vedrører udbetalte tilskud for perioden 2018-2020. Endvidere skal 29 endnu ikke udbetalte tilsagn for 2021, fordelt på ca. 40 lodsejere, nedjusteres med cirka 8 mio. kroner. Der er samlet set i perioden 2018-2021 givet tilsagn til projekter for 55 mio. kr., hvoraf 33 mio. kr. er udbetalt.

Lodsejere, der er berørt af nedjusteringen af deres tilskud, vil i den kommende tid få besked med Digital Post. Miljøstyrelsen går nu i gang med behandlingen af de sager, hvor tilskuddet skal ændres, og dermed beregningen af det beløb, som tilsagnene skal nedjusteres eller tilbagebetales med. Styrelsen starter sagsbehandlingen af de sager, som endnu ikke er udbetalt. Her vil lodsejerne høre fra Miljøstyrelsen senest i juni. For de øvrige sager forventer Miljøstyrelsen, at sagsbehandlingen er afsluttet senest i januar 2024, hvor alle berørte lodsejere vil have fået endelig besked.

Miljøstyrelsen undersøger, om det er muligt at afbøde de negative konsekvenser for berørte lodsejere inden for rammerne af EU's de minimis regler. De minimis ordningen vil skulle ansøges af lodsejerne selv.

Læs spørgsmål-svar om reguleringer af tilskud til naturarealer i ordningen ’Sammenhængende arealer’

Tilsagn om tilskud til klima-lavbundsprojekter

Kammeradvokatens vurdering vedrører også ’klima-lavbundsordningen’. Her kan der ikke længere anvendes høj sats, men alene mellem - eller lav sats til §3-arealer. Der er aktuelt for i alt 51 klima-lavbunds-projekter. I disse sager er der dog endnu ikke sket endelig afgrænsning af projektarealerne og heller ikke tildelt endelig støtte eller gennemført udbetalinger, hvorfor der her ikke er behov for at ændre i de foreløbige tilsagn eller kræve penge tilbagebetalt.

Ansøgerne i de 51 sager får i stedet med Digital Post et orienteringsbrev om, at det ikke vil være muligt at få høj sats til de §3-arealer, der evt. indgår i projekterne.

Ordninger under Landbrugsstyrelsen

Kammeradvokatens konklusioner omfatter også enkelte af Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger. Det drejer sig om tilsagn om 20 årige fastholdelse af vådom­rå­der, naturlige vandstandsforhold eller lavbundsområder samt den nye ordning om engangskompensation.

Læs mere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside og deres nyhed om § 3.