Mygblomst toppede i Tvedkær på Mols i 2022

I 2022 har Miljøstyrelsen optalt ikke mindre end 2.311 individer af den sjældne orkidé mygblomst i Tvedkær på Mols, hvilket er ny rekord. På flere andre lokaliteter, er der i 2022 også optalt mange individer af arten, men der er også steder, hvor der kun er talt ganske få.

Hvert andet år optæller Miljøstyrelsen landets 20 bestande af mygblomst, som er en lille orkidé med små gul-grønne blomster. Nogle år kan biologerne tælle masser af mygblomster på de 20 lokaliteter, hvor arten findes. Andre år skal man være heldig for blot at finde nogle få individer.

I Tvedkær på Mols har antallet af optalte mygblomster dog toppet i år, hvor der er optalt 2.311 individer. Det er det højeste antal siden arten blev optalt for første gang i 1984.

Andre steder tegner der sig et andet billede. I Urup Dam på Fyn blev der i år kun talt tre eksemplarer. Her er mygblomsterne også blevet optalt siden 1984 og antallet har svinget mellem 0 og næsten 1.300 individer.

Netop fordi antallet af mygblomster svinger meget fra år til år, kan man ikke konkludere, at rekorden i år i Tvedkær er udtryk for at arten er i fremgang.

Ligner insekt

Mygblomst vokser i kalkrige kær, kildevæld, klitlavninger og lysåbne rørskove, hvor plantedækket holdes kort ved hjælp af græssende dyr eller høslæt.

Navnet mygblomst skyldes, at de små blomster har en vis lighed med insekter.

Modsat de fleste andre danske orkidéarter, så er selvbestøvning udbredt hos de nektar- og duftløse blomster hos mygblomst. Det sker oftest ved at en regndråbe skubber støvknappen ned på støvfanget. Derfor kan den årlige frugtsætning have sammenhæng med vejrforholdene i blomstringsperioden, som ligger i juni-juli.

Et orkidéfrø er på størrelse med et vanillekorn og kan kun spire med hjælp fra svampe, der skaffer næring og vand. Den lille orkidé kan leve flere år som såkaldt mykorrhizom, før den danner overjordiske blade og blomster. Dertil kommer at orkidéer kan gå i ”dvale”, hvor de overlever under jordoverfladen med hjælp fra deres svampepartner og først sætter blade og blomster igen, når forholdene bliver gunstige. Der kan altså godt gå nogle år fra et frø spirer til der viser sig en mygblomst i naturen.

Mygblomst formerer sig desuden vegetativt ved at danne en foryngelsesknop.

Mygblomsterne i Tvedkær er blevet optalt siden 1984. Antallet har svinget meget, og gennemsnitsligt er der optalt omkring 215 individer om året.

Resultater fra NOVANA-overvågningen af mygblomst kan ses på Novana, hvor årets overvågningsresultater senere vil blive præsenteret.

Læs mere om mygblomst på MST’s hjemmeside og i ”Danmarks vilde orkidéer” af Henrik Ærenlund Pedersen og Niels Faurholdt, Gyldendal 2010.

Læs mere om, hvordan Mygblomst optælles her.