Styrkede databaser skal sikre rent vand og grøn omstilling

Som en del af regeringens ny digitaliseringsstrategi styrkes flere databaser, som skal sikre rent drikkevand i hanerne, øge genanvendelse af affald og beskytte os mod ekstremt vejr.

Flere data, bedre data og lettere adgang til data for borgere, kommunerne, regioner og virksomheder. Det er nogle af hovedelementerne i det gennemgribende løft af GEUS’ fællesoffentlige JUPITER-databasen, som Miljøstyrelsen igangsætter.

Moderniseringen af JUPITER-databasen sker som led i regeringens digitaliseringsstrategi, hvor det er planen, at bedre og automatiserede rutiner til kvalitetssikring, samt lettere informationssøgning i sidste ende kan effektivisere opgaver, som løses i det offentlige og styrke den tværgående vandforvaltning. Det forventes samtidig, at der vil være besparelser at hente, når lokale aktører kan finde velbeskrevne boringer, frem for at bore nye.

- Bedre viden om, hvor der kan bores efter drikkevand og bedre beskyttelse af grundvandet er afgørende i et land som Danmark, hvor vi henter vores drikkevand direkte fra grundvandsmagasinerne i undergrunden. Derfor er det også meget positivt, at JUPITER-databasen nu styrkes og udvides, fortæller vicedirektør i Miljøstyrelsen Isabelle Navarro Vinten.

En vigtig del af styrkelsen af JUPITER-databasen bliver at målrette databasen til de enkelte brugere, så de får lettere adgang til data. Et andet vigtigt element bliver øget adgang til overfladenære grundvandsdata, som er vigtige i forbindelse med forvaltning af klimatilpasningsprojekter.

Data som værn mod oversvømmelser

Klimatilpasning styrkes også via en række andre initiativer i digitaliseringsstrategien. Blandt andet får Miljøstyrelsens interaktive screeningsværktøj – den såkaldte KAMP-værktøj - et markant løft. KAMP bruges blandt andet i kommunerne til vurdering af oversvømmelsesscenarier.

KAMP indeholder en lang række nationale og kommunale data om blandt andet bygninger, infrastruktur og naturbeskyttede. Som led i digitaliseringsstrategien videreudvikles KAMP-værktøjet til en bredere understøttelse af kommunernes opgaveportefølje.

KAMP bliver optimeret forbindelse med udpegning af bynære områder, hvor signifikante værdier trues af højtstående grundvand. Endvidere planlægges det at supplere de eksisterende bygningsværdier med egentlig beregnede overslag for økonomiske skader.

Affaldsdata skal sikre øget genanvendelse

Regeringen ønsker også at etablere en cirkulær databank, der skal samle og udstille data om affald og materialer. Databanken skal blandt andet gøre det nemmere for interessenter at identificere materialer og ressourcer, der kan genbruges og genanvendes og dermed mindske behovet for bortskaffelse og forbrænding.

Danmark er allerede langt fremme i indsamlingen af data om affald og andre materialestrømme, men der er behov for at sikre bedre adgang på tværs af de mange eksisterende data, som i dag er spredt ud over mange platforme og aktører i den offentlige og private sektor.

Bedre data om ressourcestrømmene i samfundet skal bl.a. gøre det nemmere at etablere nye virksomheder som arbejder med recirkulering af ressourcer og materialer.

Databanken udvikles i samarbejde med Danmarks Miljøportal og forhandles i øjeblikket i regi af det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde (FODS) mellem staten, KL og Danske Regioner. 

Digitalisering sikrer god forvaltning

Prioritering og udviklingen af digitaliseringsværktøjer er ikke nyt i Miljøstyrelsen og vicedirektør i styrelsen Lars Møller Christiansen ser frem til fortsat at udvikle nye digitaliseringsværktøjer i samarbejde med andre relevante aktører, herunder Danmarks Miljøportal som er med i alle initiativerne.

- Det er afgørende, at vi konstant hæver baren og investerer i digitalisering. Bedre adgang til flere og nye data er drivkraften i udviklingen af indsatserne for natur og miljø, og skaber mulighed for en bedre og mere målrettet forvaltning på miljøområdet over tid, fortæller Lars Møller Christiansen.

Regeringens digitaliseringsstrategi skal efter planen forhandles med Folketingets partier efter sommerferien.

Læs mere om strategien på Finansministeriets hjemmeside