Antallet af nedlagte mårhunde falder

30-05-2022
Natur Invasive arter

For første gang siden den invasive mårhund kom til Danmark, falder antallet af mårhunde, som bliver skudt. Det kan være udtryk for at bestanden er faldende, og dermed at det er lykkedes at begrænse udbredelsen.

Rettet den 1.7.2022

Bestanden af mårhund har været støt stigende i Jylland de seneste 10 år. Men foreløbige tal fra Miljøstyrelsens vildudbyttestatistik viser nu, at færre mårhunde er nedlagt i 2021 i forhold til 2020.

Faldet skyldes formentlig en samlet indsats fra jægerne, og at det i 2020 blev tilladt at bruge natsigte ved regulering af mårhund. 

- Natsigtet har ændret mulighederne, så jægerne oftere kan nedlægge begge mårhunde, når de kommer som par på baitpladsen. Det har siden 2020 reduceret antallet af ynglende par og det har betydet et fald i antallet af mårhunde, der nedlægges, fortæller specialkonsulent i Miljøstyrelsen Mariann Chriél.

Tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet har vist, at ved samme jagttryk vil antallet af nedlagte dyr følger bestandens størrelse. Og data fra lokale mårhundegrupper understøtter vildtudbyttestatistikken, fortæller Mariann Chriél.

- Jægernes tilbagemeldingerne bekræfter de tendenser vi ser i data fra vildtudbyttestatikken. Flere steder lyder meldingerne faktisk, at antallet af nedlagte mårhunde er halveret.

Mårhunden er en invasiv art, hvilket betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. Den udgør en trussel mod vores hjemmehørende arter af blandt andet padder, fugle og små pattedyr og derfor har Miljøstyrelsen i samarbejde med Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund organiseret et netværk af uddannede mårhunde-reguleringsjægere, som skal hjælpe med at begrænse antallet af mårhunde på både offentlige og private arealer.

Målet er at begrænse udbredelsen

Antallet af nedlagte mårhunde har været eksponentielt stigende siden 2015. I 2019 blev der nedlagt 7.958 mårhunde i Jylland mens tallet i 2020 var steget til 10.939. De seneste tal fra 2021 er 8.861 nedlagte mårhunde - et fald på ca 20%.

- Mårhunden bliver næppe udryddet i Jylland, men kurven er knækket og målet er nu at fastholde indsatsen og hindre at den etablerer en ynglende bestand øst for Lillebælt og dermed reducere påvirkningen på de hjemmehørende arter, siger Mariann Chriél.

Yderligere oplysninger

Mariann Chriél, specialkonsulent i Miljøstyrelsen, 21 57 70 75, Obfuscated Email

Læs mere i vildudbytterapporten fra DCE,2022 

Fakta om mårhund

Mårhunden stammer fra Østasien. I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande. Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle. Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg. Mårhunden danner par for livet og de opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe. Når hvalpene er cirka fire måneder gamle kan de klare sig selv.

Hvorfor er mårhunden uønsket?

Mårhunden udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden. Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer. Mårhunden kan også være bærer af rabies samt den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.