Kom til dialogmøde om REACH og CLP
10-05-2022
Kemikalier
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til Miljøstyrelsens gratis dialogmøde om REACH og CLP den 21. juni 2022.

På årets dialogmøde, der foregår i Odense, kan interesserede virksomheder blandt andet høre om arbejdet med regulering af PFAS, hvilke restriktioner af kemiske stoffer, der er i vente og få en status på revisionen af REACH og CLP-forordningen.
Arrangementet afholdes den 21. juni kl. 10.00-13.30, og der er tilmelding senest den 9. juni på www.conferencemanager.dk/reachogclp. Bemærk at der er et begrænset antal pladser til mødet.
Ud over Miljøstyrelsen, deltager Arbejdstilsynet og Miljøministeriets departement på mødet.