Reduktion af nødvendige dyreforsøg går et skridt videre i nyt forskningsprojekt

Miljøstyrelsen har støttet videreudviklingen af en metode, som kan bruges til at forudsige, om pesticider forstyrrer virkningen af de hanlige kønshormoner. Hormonforstyrrelse kan forårsager alvorlige fysiske ændringer i nyfødte hanrotter, når de er blevet udsat for pesticider i fostertilværelsen. Forudsigelserne bygger på matematiske modeller og test af pesticider på celler i laboratorieforsøg. Resultaterne fra projektet viste, at forudsigelserne stemte godt overens med resultater fra dyreforsøg med drægtige rotter. På længere sigt forventes metoden at kunne anvendes mere generelt til at udvælge og teste de problematiske stoffer, som kan være hormonforstyrrende, samt at kunne bidrage til at begrænse nødvendigheden af dyreforsøg.

I rapporten – “ Towards an improved human risk assessment of pesticides for adverse effects on male reproductive health” – beskriver forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Department of Life Sciences, Brunel University en metode til at forudsige pesticiders effekter på den hanlige kønsudvikling i forsterstadiet. Hormoneffekten i forsterstadiet kan efter fødslen måles på den fysiske afstand fra kønsdelene til endetarmsåbningen på nyfødte hanrotter. Metoden blev først beskrevet af forskerne i et tidligere forskningsprojektet støttet af Miljøstyrelsen og er nu blevet videreudviklet og evalueret med yderligere kemiske stoffer.

I projektet blev der udviklet matematiske modeller, der inddrager viden om pesticiders optagelse, fordeling, omdannelse og udskillelse i voksne hunrotter. Herigennem kan der så beregnes den pesticidkoncentration, et foster vil blive udsat for under drægtigheden. Dette sammenholdes med viden fra laboratorieforsøg med celler fra rotter. Resultatet giver et kvalificeret bud på, om den dosis, moderen udsættes for, bevirker en kortere målbar afstand fra kønsdelene til endetarmsåbningen hos hanungerne. Afstanden er normalt cirka dobbelt så stor hos hanner som hos hunner. En formindsket afstand hos han-rotter ses derfor som et tydeligt tegn på, at den normale kønshormonafhængige udvikling af fosteret er blevet forstyrret. Hormonforstyrrende effekter kan opstå i fostre, hvis gravide udsættes for stoffer, der hæmmer funktionen af hanlige kønshormoner under fosterets udvikling.

Projektet viste, at modellen kan forudsige effekter på den hanlige kønsudvikling, så længe pesticiderne ikke opfører sig alt for komplekst i kroppen og forudsat, at der er god viden om stofferne og resultater fra en række cellebaserede laboratorietests. Metoden vil også længere på sigt kunne bruges til en mere specifik udvælgelse af hvilke stoffer, der er relevante at teste videre i forsøgsdyr for hormonforstyrrende effekter. Herved kan unødvendige dyreforsøg med stoffer, der ikke er relevante, undgås. Dette vil dog kræve yderligere undersøgelser med kemiske stoffer, som ikke er pesticider.

Ud over laboratorieforsøgene med pesticid-stofferne udsatte forskerne kendte hormonforstyrrende stoffer for omdannelse ved hjælp af leverenzymer for at efterligne, hvad der normalt sker i kroppen. Derefter blev nedbrydningsprodukterne så testet i de cellebaserede forsøg. Her fandt forskerene, at omdannelsen godt kan have indflydelse på resultaterne af celleforsøgene i forhold til resultater med pesticider, der ikke har været udsat for en grad af nedbrydning.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.