Nye forskningsprojekter sætter spot på bekæmpelsesmidler

Hvad betyder brug af pesticider og biocider for miljø og menneskers sundhed, og hvordan nedbringer vi en eventuel belastning? Med fokus på at indsamle den nyeste viden på dette område, har Miljøstyrelsen givet støtte for godt 15½ mio. kroner til syv spændende forskningsprojekter.

Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram er et initiativ under den danske sprøjtemiddelstrategi. Hvert år ydes støtte til en bred vifte af forskningsprojekter i bekæmpelsesmidler og disses påvirkning på vores miljø og sundhed. I denne ansøgningsrunde modtog Miljøstyrelsen ansøgninger for over 51 mio. kroner. Syv projektet fået midler til at belyse problemstillinger spændende fra jordens frugtbarhed og skadegører i landbruget over grundvandsforurening til resistente bakterier.

De syv projekter er:

1. Biologi og bekæmpelse af herbicidresistens hos enårig rapgræs.

Projektet vil undersøge spredningen af resistente populationer af enårig rapgræs på majsmarker og identificere effektive strategier primært baseret på forebyggende tiltag og mekanisk bekæmpelse.

Ansøgere: Aarhus Universitet, AGRO, Københavns Universitet & SEGES

Tilsagn: 3.272.109 kr.

2. Betydning af kvatenære ammoniumforbindelser og deres nedbrydningsprodukter i selektion af bakteriel resistens.

Projekt vil undersøge om nedbrydningsprodukter af desinfektionsmidler bidrager til at fremme forekomsten af bakterier, som indeholder qac-gener, og om der ved koncentrationer, som ikke påvirker bakteriernes vækst, stadig er en lille, men signifikant, fordel for bakterierne ved huse disse gener i konkurrence med bakterier, som ikke indeholder dem.

Ansøgere: Københavns Universitet, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab & Aarhus Universitet

Tilsagn: 2.836.350 kr.

3. Ikke-ekstraherbare rester og ændringer i vurdering af persistens.

En af hjørnestene i vurderingen af persistens er at teste kemikalierne for bionedbrydelighed ved anvendelse af radioaktive kulstofisotoper (C14). I disse tests dannes rester, der ikke kan ekstraheres og bestemmes. Projektet vil vurdere dannelsen af disse rester, som fx mikroorganismer danner, hvis de lever i et miljø med begrænsede ressourcer og nedbrydningen bliver foranlediget af mange forskellige mikroorganismer.

Ansøger: DTU Environment.

Tilsagn: 2.099.816 kr.

4. Trifluoreddikesyre fra pesticider.

I 2020 fandt Miljøstyrelsen overraskende trifluoreddikesyre (TFA) i 219 ud af 247 analyserede boringer (88,7 %) i grundvands-overvågningen. Projektet vil anslå i hvilken grad, C-CF3 pesticider har bidraget til TFA i grundvandet på baggrund af historiske salgstal og anvendelser kombineret med forsøgsresultater.

Ansøger: GEUS, Geokemisk Afdeling.

Tilsagn: 613.785 kr.

5. Reduktion i usikkerheder af forudsigelser for pesticidudvaskning.

Matematisk modellering af pesticiders udvaskning til grundvandet anvendes, da det i naturen er umuligt at måle for alle parametre, der har en betydning for pesticiders transportveje i jorden. Projektets mål er at minimere usikkerhederne forbundet med simuleringer af pesticidudvaskning til grundvandet. Samtidig vil usikkerhedsanalyser på kalibreringsresultaterne kunne vise hvilke observationer og parametre, der mest påvirker usikkerheden på den simulerede pesticidudvaskning.

Ansøger: GEUS, Geokemisk Afdeling.

Tilsagn: 688.750 kr.

6. GENEPEASE-II: Pesticideffekter på landbrugsjords økosystemer.

Projektet vil fokusere på krummedannelse i landbrugsjord som en udvalgt økosystem-funktion, men vil også give et indblik i hvilke gener og genfamilier, der op- og nedreguleres efter sprøjtning med fungiciderne tebuconazol og prothioconazol. Derudover beskrives fungicidernes effekt på biodiversiteten i landbrugsjorden. Endelig screenes jorden for dannelse af persistente metabolitter fra de to fungicider.

Ansøgere: Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab & Københavns Universitet.

Tilsagn: 2.501.082 kr.

7. Innovative IPM strategier for bekæmpelse af sygdomme i hvede og løg.

Projektet vil udvikle nye IPM strategier overfor Septoria og løgskimmel ved at kombinere sortsvalg med varslings- og beslutningsstøtteprogrammer for optimeret timing af behandlinger samt alternative midler i blanding med relevante additiver for optimeret effekt og regnfasthed. Målet er at reducere afhængigheden og forbruget af syntetiske plantebeskyttelsesmidler i beskyttelsen mod Septoria i vinterhvede og løgskimmel i spiseløg.

Ansøger: Aarhus Universitet, AGRO.

Tilsagn: 3.520.265 kr.