Forhistorisk skov har betydning for nedsivning af pesticider

En ny undersøgelse viser, hvordan rodkanaler fra forhistorisk skov kan have betydning for udvaskning af pesticider til grundvandet.

I områder med moræneler kan lerlag standse nedsivning af vand fra jordoverfladen med mindre, der er passager gennem lerlagene. Resultaterne fra projektet viser, at den skov, som dækkede hele Danmark i stenalderen, og som de fleste steder for længst er væk, kan have betydning for, om grundvandet kan blive forurenet med pesticider fra jordoverfladen. Selv meget lang tid efter en trærod rådner væk, kan den kanal, som roden har skabt i lerlaget, stå tilbage. Projektet viste, at sådanne kanaler kan være en transportvej for vand fra overfladen og ned til den maksimale roddybde, som i projektet blev målt til mindst 3-6 meter under terræn. I områder, hvor tykkelsen af lerlagene er tyndere end roddybden eller hvis der er indlejrede sandlag i leren, er der derfor risiko for nedsivning af pesticidforurenet vand til grundvandet, hvis der vel at mærke også sker grundvandsdannelse i området.

I undersøgelsen blev der gravet dybe huller på marker på morænelersjorde, der sandsynligvis har være opdyrker siden landbrugets udbredelse i Danmark. Her blev der bl.a. fundet DNA-spor efter flere tusind år gamle pilerødder samt rester af rødder efter rødel, der på grund af iltfrie forhold ikke var rådnet væk endnu. Dette indikerer, at der i de fleste områder med moræneler kan være forhistoriske rodkanaler ned gennem lerlagene.

Undersøgelsen er endnu en brik i forståelsen af, hvordan forurening af grundvandet med pesticider kan ske på lerjorde, og dermed hvordan kommunerne konkret kan vurdere risikoen for forurening med pesticider på lerjorder.

Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.