Ny forskningsrapport om nedsivning af pesticider til grundvandet

En ny undersøgelse viser, hvordan nedsivning af pesticider til grundvandet gennem lerlag kan foregå

Resultaterne fra projektet viser, at nedsivningen af pesticider fra jordoverfladen langt overvejende foregår gennem bioporer såsom regnormegange og huller fra trærødder, der kan blive tilbage, selv efter at træerne for længst er væk, samt via små lag af sand i lerjorden. Nedsivningen gennem selve leret er ubetydelig. 

Måden, nedsivningen foregår på, er kendt i forvejen fra andre undersøgelser, men er ikke undersøgt på alle typer lerjord. Projektet skulle derfor afklare, hvorvidt nogle morænelerstyper er mere sårbare for pesticidnedsivning end andre. I undersøgelsen blev fire lokaliteter undersøgt, hvor de tre lå på lerjorder, der ikke var undersøgt i forvejen. Sprækker og bioporer blev optalt i udgravninger i forskellig dybde, der blev udført nedbrydningsforsøg for relevante pesticider og foretaget computerberegninger for nedsivningen.

Undersøgelserne viste, at der inden for hver type af moræneler er stor variation i de forhold, som styrer nedsivningen af vand og forurening, og at denne variation overskygger forskellene mellem de undersøgte morænelerstyper. Dermed er en generel rangordning i sårbarhed for pesticidnedsivning til grundvandet baseret på lertype ikke mulig på basis af rapportens resultater.

Kommunerne har hidtil kunnet foretage konkrete vurderinger af risikoen for nedsivning af pesticider til grundvandet baseret på lokal viden om kilder til forurening, geologi, grundvandsdannelse og grundvandskemi. Resultaterne fra denne undersøgelse understøtter, at denne tilgang fortsat er den rigtige.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.