Regionale dialogmøder i 2023 om spildevand for kommunernes spildevandsmedarbejdere

21-12-2022
Vand i hverdagen

Miljøstyrelsen ser frem til igen i 2023 at afholde tre regionale dialogmøder med kommunerne om spildevand – denne gang som fysiske møder.

På dialogmøderne vil Miljøstyrelsen informere om igangværende initiativer, projekter og fokusområder af relevans for administrationen på spildevandsområdet. På møderne er der mulighed for, at kommuner og Miljøstyrelsen deler viden og erfaringer på tværs, og vi får igen i år besøg af Miljøministeriets departement.

Møderne afholdes:
7. marts 2023 i Middelfart på Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart
9. marts 2023 i Aarhus i DGI huset, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C
15. marts 2023 i Roskilde på Scandic Roskilde Park, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde

Invitation og program følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.