Ny tjekliste til korrekt håndtering af PFOS-forurening
22-09-2021
Jord
Vandmiljø
Vand i hverdagen
PFAS
Få svar på de mest oplagte spørgsmål om hvem, der gør hvad, når der er mistanke om PFOS-forurening fra især brandøvelsespladser.
Arkivfoto: Piqsels.com
Hvem underretter vandforsyningerne, hvis der er risiko for, at PFOS kan forurene grundvandet?
Hvad gør man, hvis der er risiko for, at borgere udsættes for sundhedsskadelig forurening?
Hvem kan inddrages, hvis det viser sig, at der dyrkes fødevarer på en PFOS-forurenet grund?
Man kan finde svar på spørgsmål som disse i den nye tjekliste fra Miljøstyrelsen. Målgruppen for tjeklisten er miljømyndigheder som regioner, kommuner og Forsvaret, som i listen kan finde svar på, hvordan man skal håndtere og koordinere sager om PFOS-forureninger.
Se tjeklisten her
Der er særligt fokus på situationer, der kan opstå omkring brandøvelsespladser.
Tjeklisten skal ses som indledende hjælp og overblik til håndtering af PFOS-relaterede sager, der måtte opstå.
Særlige vinkler og problematikker i konkrete sager skal tages i særskilt dialog med kommuner, regioner og øvrige myndigheder. Miljøstyrelsen står til rådighed for dialog og vejledning.