Hvorfor bliver nogle tatoveringsfarver forbudt?

Ca. 15 % af alle danskere har en tatovering, og de seneste år er der set en stigende tendens til, at flere og flere bliver tatoveret. Reglerne skal beskytte mod skadelige effekter fra problematiske stoffer i tatoveringsblæk eller blæk til permanent makeup.

Reglerne begrænser og forbyder anvendelsen af problematiske kemikalier i blæk til tatoveringer og permanent make-up. Reglerne forbyder ikke tatoveringsblæk som helhed. Reglerne finder anvendelse efter d. 4. januar 2022 med undtagelse af regler for Pigment Blue 15:3 og Pigment Green 7, som først finder anvendelse fra 4. januar 2023. Reglerne om mærkning i henhold til både REACH-begrænsningen og CLP-forordningen, gælder dog for alle blandinger til tatovering (inklusiv de farver, som indeholder Pigment Blue 15:3 og Pigment Green 7) efter d. 4. januar 2022.

Konkret så begrænser reglerne anvendelse af stoffer som er kræftfremkaldende eller mutagene i en koncentration på 0,00005% eller derover, stoffer som er skadelige for forplantningsevnen eller giver hudallergi i en koncentration på 0,001% eller derover samt stoffer som er ætsende, irriterende på huden, skadelige i øjet eller irriterende i øjet i en koncentration på 0,01% eller derover. Det omfatter Polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og Primære aromatiske aminer (PAA). Yderligere 91 problematiske stoffer begrænses med en specifik grænseværdi. Desuden bliver der stillet krav til mærkningen af blæk, hvilket blandt andet omfatter, at blandinger skal mærkes med teksten »Blanding til brug ved tatoveringer eller permanent makeup«.

Reglerne begrænser og forbyder problematiske kemikalier, som er tilsat tatoveringsblæk. Kemikalierne er blandt andet påvist kræftfremkaldende i dyreforsøg, eller de kan give allergiske reaktioner.

Helt generelt reguleres kemikalier ud fra, at de fx er kræftfremkaldende i dyreforsøg og ikke ud fra, at man skal opsamle dokumentation for at sygdommen også forekommer i mennesker. Vurderinger af stoffernes farlighed er derfor også baseret på resultater fra internationalt anerkendte og validerede testmetoder, og de bruges generelt til vurdering af kemikalier under den europæiske kemikalieregulering. De skadelige effekter på forplantningsevnen og kræft samt allergiske reaktioner er påvist i forsøgsdyr Den viden afføder en bekymring, som der nu handles på ved at begrænse anvendelse af stofferne. Tilsvarende er i øvrigt gældende på andre produktområder såsom legetøj og kosmetik. 

De nye regler er baseret på, at det er uhensigtsmæssigt at få sprøjtet skadelige og potentielt kræftfremkaldende stoffer ind under huden. Vurderingerne af stoffernes farlighed er baseret på resultater fra internationalt anerkendte og validerede testmetoder, og de bruges generelt til vurdering af kemikalier under den europæiske kemikalieregulering.

Kræftfremkaldende stoffer er også strengt regulerede i andre typer af produkter såsom kosmetik, tekstiler, legetøj, fødevarekontaktmaterialer, pesticider, m.m. Det vil være tæt på umuligt at vise en sammenhæng i mennesker mellem stofferne i tatoveringsfarver og kræft. Det skyldes, at kræft kan opstå mange år efter, at man har været udsat for et kræftfremkaldende stof og i et helt andet organ end huden, hvor tatoveringen er. Kemikalierne reguleres ud fra, at de er kræftfremkaldende i dyreforsøg og ikke ud fra, at man skal kunne dokumentere en sammenhæng i mennesker.

Målet er at beskytte forbrugere ved at begrænse udsættelsen for problematiske kemikalier, som ellers kan øge risikoen for kræft.

Miljøstyrelsen formoder, at der vil være tatoveringsblæk på markedet, der kan overholde de nye regler efter den 4. januar 2022. Formodningen er primært baseret på: 1) Forslaget om forbud har været behandlet i det Europæiske Kemikalieagenturs udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) i perioden fra 2017 til 2019, som har vurderet, at der allerede dengang var tatoveringsblæk på det europæiske marked, der kunne overholde reglerne, og at det for tatoveringsblæk, der ikke overholdt reglerne på daværende tidspunkt, vil være muligt at justere produktionen af tatoveringsblæk, så de nye regler kan overholdes og 2) dialog og informationer fra tatoveringsbranchen.

EU’s uafhængige videnskabelige komite (RAC) har vurderet stofferne. RACs konklusion var, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation til stede for, at stofferne var problematiske, men stofferne falder ind under en gruppe af stoffer, som har farlige egenskaber, og det kan derfor ikke udelukkes at de er farlige.

Reglerne for de to pigmenter træder dog først i kraft d. 4. januar 2023 for at give tatoveringsbranchen mulighed for at finde alternative pigmenter. Dette omfatter dog ikke mærkningsreglerne, som gælder efter d. 4 januar 2022.

Reglerne blev vedtaget i september 2020, og finder først anvendelse efter 4. januar 2022. Det betyder, at der faktisk er en overgangsperiode på mere end 12 måneder. Forslaget har desuden været under udarbejdelse i en længere årrække, hvor der bl.a. har været offentlige høringer.

Der blev afholdt et interessentmøde med branchen i oktober 2021 og, Miljøstyrelsen har netop udarbejdet informationsindsats målrettet tatoveringsbranchen med information og vejledning om de nye regler.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn og kontrol med kemikaliereglerne. Såfremt det konstateres, at reglerne ikke overholdes, vil der kunne sanktioneres herfor med hjemmel i kemikalieloven. Sanktionerne i de konkrete tilfælde vil bero på en individuel vurdering. Der er mulighed for indskærpelse eller påbud om ophør af salg af tatoveringsfarver. Endvidere vil der være mulighed for indskærpelse, påbud eller forbud mht. udførelse/salg af tatoveringer med ulovlige stoffer. Efter en konkret vurdering vil der også kunne indgives politianmeldelse.