Enterokokkers følsomhed overfor klorfrigivende biocider

08-10-2021
Biocider

En ny undersøgelse viser, at overholdelse af anbefalingerne til kontakttid og koncentration af desinfektionsmidler er yderst vigtig for at undgå og bekæmpe udbrud med tarmbakterier af typen ’enterokokker’ på hospitaler.

Infektioner med enterokokker er et stigende problem på danske hospitaler og forårsager forlængede indlæggelser og øget dødelighed hos patienterne. Særligt problematisk er gruppen af enterokokker kaldet ”VREfm”, der er resistent over for antibiotikummet ”vancomycin”. Vancomysin anvendes typisk til behandling af alvorlige infektioner med enterokokker. For at behandle patienter, der er blevet inficeret med VREfm, kan man kun bruge nogle få typer af antibiotika som man normalt ikke bruger, fordi de har flere bivirkninger end de almindelige antibiotika. Det har derfor vagt bekymring, at antallet af infektioner med VREfm har været kraftigt stigende siden 2012 og nu udgør over 10 % af de infektioner med enterokokker i blodbanen, som er tilstødt under hospitalsindlæggelse.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan man bedst muligt bekæmper og undgår udbrud med enterokokker.

For at forhindre udbrud med VREfm, desinficerer man overflader og udstyr på hospitalerne med klorholdige desinfektionsmidler. Forskerne ville derfor undersøge, om det øgede antal infektioner med VREfm skyldes, at VREfm har udviklet nedsat følsomhed over for disse desinfektionsmidler.

For at vurdere bakteriernes følsomhed, udførte forskerne en række undersøgelser, herunder af bakteriernes dødelighed, hvor lang tid bakterierne er udsat for desinfektionsmidlet ved korrekt anvendelse, bakteriernes evne til at overleve udtørring på en overflade, samt bakteriernes evne til at udskille desinfektionsmidlet. Undersøgelsen blev udført med en 59 forskellige typer af enterokokker indsamlet enten hos hospitalsindlagte patienter eller fra mennesker og dyr, der ikke har været indlagt. Forsøgsmaterialet indeholdt både VREfm og ikke-resistente enterokokker.

Studiets resultater viste, at ved normal brugskoncentration af det klorholdige desinfektionsmiddel var der ikke forskel i dødeligheden mellem VREfm og andre typer af enterokokker. Heller ikke for kontakttiden, dvs. den tid hvor bakterierne skal være udsat for desinfektionsmidlet for at opnå effekt, var der forskel mellem VREfm og andre typer af enterokokker. Dog viste forsøgene, at alle de testede typer af enterokokker kunne tåle relativt høje koncentrationer af det klorholdige desinfektionsmiddel, og samtidig kunne de overleve, hvis den anbefalede kontakttid ikke blev overholdt.

Bakteriernes evne til at overleve udtørring på overflader er kritisk for bakteriernes overlevelse på hospitaler, og det viste sig, at stammernes evne til at overleve udtørring på overflader var stor. Således var det stadig muligt at genfinde levende bakterier efter 27 dages udtørring.

Endelig viste bakteriernes evne til at udskille potentielle skadelige stoffer sig at være størst blandt de typer af enterokokker, der var indsamlet hos hospitalsindlagte patienter, og 10 ud af de 11 stammer med den bedste evne til at udskille skadelige stoffer var VREfm-stammer. Dette kan være medvirkende til, at VREfm-stammer bedre kan overleve i hospitalsmiljøet, hvis de bliver udsat for ikke-dødelige koncentrationer af desinfektionsmiddler, f.eks. hvis der ikke anvendes en tilstrækkelig koncentration eller mængde desinfektionsmiddel.

Samlet set viser studiets resultater, at desinfektionens virkning er afhængig af, at den anbefalede koncentration og kontakttid for desinfektionsmidlet overholdes. Samtidig viser studiet, at enterokokker er meget overlevelsesdygtige, og at grundig rengøring og desinfektion derfor er afgørende for at undgå overførsel af smitte fra kontaktflader til patienter og personale.

Projektet blev støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.