Kemikalieinspektionen: Der er styr på håndspritten i butikkerne

04-11-2021
Kemikalier

Miljøstyrelsen har i oktober gennemført 15 uvarslede stikprøvekontroller i kædebutikker på Sjælland og Bornholm. Der var ingen fund af ulovlige eller ineffektive desinfektionsprodukter i butikkerne.

Foto: Colourbox

Vinteren banker på, og der vil sandsynligvis blive brugt masser af håndsprit, når vi går på indkøb. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2021 forsat kontrolfokus på desinfektionsmidler.

Kontrolindsatsen er delt i to. Den ene del består i Kemikalieinspektionens løbende håndtering af indberetninger fra borgere, virksomheder og Toldstyrelsen af problematiske produkter.

Den anden del består af en fysisk uvarslet kontrol i landsdækkende kædebutikker, hvor der kigges efter, om der er ulovlige eller problematiske desinfektionsprodukter. Kemikalieinspektionen har udført 15 uvarslede stikprøvekontroller i kædebutikker på Sjælland og Bornholm.

Der er kontrolleret 60 desinfektionsprodukter. Kemikalieinspektionen har i forbindelse med kontrollen ikke fundet tilbagekaldte eller problematiske desinfektions produkter. På baggrund af kontrollen i butikkerne er der sendt vejledninger til en enkelt virksomhed grundet mindre mærkningsfejl på emballagen.

Læs mere om fysisk kontrol af hånddesinfektionsmidler 2021

Læs mere om desinfektionsmidler her

For yderligere information kontakt venligst: Kontorchef Kim Holm Boesen på mail: Obfuscated Email eller mobil 21625966