Nyt Danmarkskort viser regionale forskelle i vandmiljøindsatsen

For første gang kan man på et digitalt kort se, hvordan det går rundt i landet med at begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer.

Det nye danmarkskort giver indblik i, hvordan det går på lokalt, og regionalt niveau med at lave nye lavbundsprojekter, vådområder og andre kollektive virkemidler, som er en del af vandmiljøindsatsen.

Kortet viser, at der er stor forskel på, hvor langt man er med indsatsen i de enkelte hovedvandoplande. Et hovedvandopland er et landområde, der dræner vand ud i et afgrænset hav- eller fjordområde.

Se kortet her. Kortet ligger lidt nede på siden

Der er stor forskel på, hvor mange tons, der skal skæres ned på kvæltofudledningen i de enkelte hovedvandopland for at få god tilstand i havmiljøet. 

De kollektive virkemidler består af fire frivillige tilskudsordninger: kvælstofvådområder, minivådområder, lavbundsprojekter og skovrejsning. Ordningerne har til formål at hjælpe med at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Langt igen til målet er nået   

Hvis man tæller både ansøgte projekter (236,4 ton kvælstof), godkendte projekter (736 ton kvælstof) og afsluttede projekter (40 ton kvælstof) med, har man i alt reduceret 1.012,4 ton kvælstof. Man er dermed samlet set nået 41 procent af vejen mod målet om at reducere 2.450 ton kvælstof. Med godt et år tilbage af en seks-årig vandområdeplanperiode mangler der fortsat cirka 1.440 ton af kvælstofreduktionen, som skal være gennemført inden udgangen af 2021. 

Læs mere om vandplaner

På hjemmesiden kan du også se den samlede effekt på landsplan. Den samlede effekt af kvælstofvådområder, minivådområder og lavbundsprojekter er nu 930 ton kvælstofreduktion og dermed cirka ni procentpoint tættere på at nå det samlede reduktionsmål på 2.450 ton kvælstof, i forhold til sidste status fra april 2020, mens skovrejsning er vokset 16 procentpoint siden april 2020.