Biologisk bekæmpelse af rapsskadedyr

En ny undersøgelse giver indblik i, hvornår snyltehvepse på de vigtigste skadedyr i raps er tilstede i vinterrapsmarker. Undersøgelsen er første skridt på vejen til aktivt at udnytte den naturlige skadedyrsbekæmpelse i rapsmarker.

Raps angribes gennem hele vækstsæsonen af en række specialiserede skadedyr, hvis betydning for udbyttet varierer mellem år, lokalitet og afgrødens evne til at kompensere for skaderne. De fem vigtigste skadedyr er rapsjordloppen, glimmerbøssen, skulpesnudebillen, skulpegalmyggen og bladribbesnudebillen, som angriber rapsen over en lang periode fra afgrødens etablering i efteråret gennem forårets vækst, blomstring og frøsætning. Disse skadedyr bliver angrebet af en række snyltehvepse (mindst syv forskellige arter), såfremt de forekommer i markerne.

Med viden om og hvornår, snyltehvepsene er til stede i vinterrapsmarkerne, er det muligt at tilpasse sprøjtetidspunkter for skadedyrsbekæmpelse for at skåne snyltehvepsene mest muligt. Men det kræver, at man kan finde og artsbestemme de forskellige snyltehvepse i marken.

For at snyltehvepsene kan vises at være kandidat til naturlig skadedyrsbekæmpelse, kræver det, at snyltehvepsene hurtigt kan flytte sig fra mark til mark. Det skyldes, at raps dyrkes i sædskifte, hvilket betyder, at der går år imellem, at der dyrkes raps på samme mark. Resultaterne fra projektet viser, at voksne snyltehvepse (især Tersiloshus microgaster) ankommer tidligt på sæsonen til de nye rapsmarker og forbliver helt indtil høst. Det er dermed påvist, at de voksne snyltehvepse hurtigt er i stand til at lokalisere de nye rapsmarker, når de klækker fra de marker, som var rapsmarker året før. Derudover viste et tilknyttet projekt, at op til 30-60 % af jordrapsloppelarverne undersøgt i projektet var parasiteret og derfor ikke vil udvikle sig til en voksen jordrapsloppe. Det er dermed påvist, at snyltehvepse kan have potentiale som naturlig skadedyrsbekæmpelse.

Resultaterne viser yderligere, at eftersom snyltehvepsene ankommer til rapsmarkerne tidligt på året, så vil sprøjtning med insektmidler i raps om foråret reducere den naturlige bestand af snyltehvepse. En eventuel sprøjtning om efteråret med insektmiddel mod rapsjordloppen må derimod forventes at have lille eller ingen effekt på de arter af snyltehvepse, der overvintrer i jorden i den høstede rapsmark.
På længere sigt kan markmonitering af visse arter af snyltehvepse måske udvikles til at kunne indgå i landmandens beslutninger i forhold til bekæmpelse af rapsskadedyr.

Resultaterne viser endvidere, at artsbestemmelse af snyltehvepsene med den svære og tidskrævende traditionelle morfologiske metode (bestemmelse ved hjælp af mikroskop) kan suppleres og måske helt erstattes med DNA-baserede metoder.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.
Læs hele rapporten her.