Betalingskort kan igen bruges til betaling af jagttegn

07-05-2021
Jagt og jagttegn

Betalingsmodulet på Mit Jagttegn fungerer igen i fuldt omfang fra tirsdag den 11.5.21 efter et par dage med tekniske problemer.

Foto: Colourbox

Betalingsmodulet på Mit Jagttegn er blevet opgraderet, og i den forbindelse har det i nogle dage ikke været muligt benytte betalingskort, når man indløser jagttegn. Man har dog hele tiden kunnet betale ved bankoverførsel. 

Fra og med tirsdag den 11.5 fungerer systemet igen i fuldt omfang. 

Løsning på vej

”Vi beklager de gener, det kan have givet jægerne hen over weekenden, men der har desværre været tale om et teknisk problem, som vi ikke har haft mulighed for at forudse,” siger kontorchef Jens Skovager Østergaard, Miljøstyrelsen.