Nye forskningsprojekter sætter spot på bekæmpelsesmidler

Hvad betyder brug af pesticider og biocider for miljø og menneskers sundhed, og hvordan nedbringer vi en eventuel belastning? Med fokus på at indsamle den nyeste viden på dette område, har Miljøstyrelsen givet støtte for godt 18 mio. kroner til seks spændende forskningsprojekter

Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram er et initiativ under den danske pesticidhandlingsplan. Hvert år ydes støtte til en bred vifte af forskningsprojekter i bekæmpelsesmidler og disses påvirkning på vores miljø og sundhed. I år har Miljøstyrelsen modtaget ansøgninger for over 71 mio. kroner. Seks projektet fået midler til at belyse alt fra insektmidlers langtidspåvirkning af børns sundhed til mulighederne for at forbedre forholdende for nyttige insekter i landbrugslandet.

De seks projekter er:

1. Eksponering for pyrethroider under udviklingen og indvirkning på hjerne- og hjertefunktion.

Pyrethroider er insektmidler som i stigende grad anvendes og befolkningen udsættes for midlerne fra især rester i frugt, grøntsager og kornprodukter. Nedbrydningsprodukter af pyrethroider kan nu måles i urin hos stort set alle, herunder børn og gravide kvinder. Pyrethroider er nervegifte, der påvirker overførsel af elektriske impulser i nervesystemet. Pyrethroider mistænkes også for at være skadelige for hjertet; men der mangler viden om dette. Desuden menes pyrethroider at kunne påvirke skjoldbruskkirtel-hormoner, og selv små ændringer i moderens niveauer af disse hormoner under graviditeten kan påvirke udviklingen af fosterets hjerne. Eksponering for pyrethroider i følsomme perioder i fosterliv og barndom kan derfor måske påvirke barnets udvikling og medføre øget sygdomsrisiko senere i livet. Resultaterne fra projektet vil bidrage med vigtig ny viden om mulige langtidseffekter af pyrethroider hos gravide og deres børn og mekanismer bag vil kunne anvendes i fortsat regulering af disse stoffer.

Ansøger: IST - Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin; Syddansk Universitet

Tilsagn: 2.440.223 kr.

2. Miljø- og arbejdsrelateret eksponering for svamperesistens.

Infektioner med resistente svampe hos patienter er dyrere og sværere at behandle, hvilket fører til hospitalsindlæggelser af længere varighed og til højere dødelighed. For at forbygge udvikling og spredning af resistente svampe, og at mennesker får infektioner med disse svampe, er det vigtigt at undersøge, hvor der er resistente svampe, og hvor mennesker udsættes for dem. Den danske forskning i fungicidresistens har hovedsageligt fokuseret på den klasse af fungicider, der hedder azoler, og på svampearten Aspergillus fumigatus. Svampe kan imidlertid udvikle resistens over for andre fungicider, og der findes mange andre svampearter, som kan give helbredsproblemer. Et delmål er at afdække hvilke svampearter, der har udviklet resistens, hyppighed af resistens og hvilke midler, der er udviklet resistens over for, og om udvikling af resistens er knyttet til bestemte miljøer eller perioder. Det overordnede formål med dette projekt er at afdække, om der er svampemiddelresistente svampe i en række specifikke miljøer herunder arbejdsmiljøer, og hvad risikoen er for at blive udsat for resistente svampe i disse miljøer. Projektet skal dermed danne grundlag for at vurdere, om der er behov for nye strategier til at undgå brug af bekæmpelsesmidler i de forskellige miljøer. Resultaterne vil også vise, om der er sket ændringer i resistens over tid - fx som et resultat af historiske ændringer i reguleringen af bekæmpelsesmidler.

Ansøger: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Tilsagn: 2.349.315 kr.

3. Bedre værktøjer til vurdering af hormonforstyrrende egenskaber af biocider og pesticider - ToAD.

EU lovgivningen kræver, at alle biocider og pesticider undersøges grundigt for hormonforstyrrende effekter. De nuværende testmetoder og den eksisterende vejledninger bør dog forbedres. I dette projekt undersøges to udfordringer i vurderingen af hormonforstyrrende effekter af bekæmpelsesmidler. Undersøgelsen vil øge forståelsen af, hvordan forskellige mekanismer bag hormonforstyrrende effekter på reproduktionssystemet spiller sammen, og dermed forbedre muligheden for at forudsige negative effekter af bekæmpelsesmidler ud fra screeningsstudier uden brug af dyreforsøg, der er nødvendige for at afdække problemstillingen i dag. Endvidere vil der i projektet blive udviklet nye metoder til at screene bekæmpelsesmidler for mulige effekter uden brug af dyreforsøg. Metodeudviklingen vil fokusere på et system, der er nødvendigt for udvikling af en lang række organsystemer i alle dyrearter, inklusive reproduktionssystemet, immunsystemet og skeletdannelse.  Nyere undersøgelser har vist, at kemikaliepåvirkning af dette system spiller sammen med hormonforstyrrende mekanismer, og en øget forståelse af dette samspil vil være nødvendig for at kunne forudsige skadevirkning af stoffer, der påvirker systemet, især under fosterudviklingen.

Ansøger: DTU Fødevareinstituttet.

Tilsagn: 4.467.939 kr.

4. Afgrødetilpassede blomsterstriber til IPM og bestøvere

Nyttedyr såsom bestøvende insekter og naturlige fjender af skadedyr er vigtige for planteproduktionen; men er også en vigtig del af den funktionelle biodiversitet i landbrugs-landskabet. For at forbedre forholdene for nyttedyrene kan landmænd etablere blomsterstriber f. eks. langs markkanter eller som regelsatte miljøfokusområder. Hidtil har der været mest opmærksomhed på bestøvende insekters brug af blomsterstriberne; men det er også relevant at udvikle blomsterstriber, som også er rettet mod naturlige fjender af skadedyr. Fra et igangværende projekt, støttet af Miljøstyrelsen, er det vist, at snyltehvepse, der angriber de tre vigtigste skadedyr på rapsafgrøder, er udbredte i danske marker. Blomsterstriber til raps skal derfor designes og etableres, så de tilgodeser ekstra gode forhold for både snyltehvepse og bestøvende insekter i den specifikke afgrøde. Den viden, der opnås gennem projektet, vil muliggøre fremtidig design af afgrødespecifikke blomsterstriber, der understøtter lokale populationer af naturlige fjender og bestøvende insekter med en potentiel reduktion i insekticidanvendelse og et øget udbytte som resultat.

Ansøger: Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Tilsagn: 3.124.493 kr.

5. Et pilotprojekt - Eksponeringsveje for pesticider i harer i agerlandet.

Antallet af harer har været faldende gennem flere år i Danmark med et gennemsnitligt fald på 4% per år i de seneste 20 år. Det formodes, at årsagerne til harens tilbagegang er ændringer i landbrugslandets dyrkningsformer og anvendelse af pesticider i agerlandet. Harer lever ikke kun af vilde urter, men også af en lang række markafgrøder som byg, majs, rødkløver og græs, og de søger føde i sprøjtezoner, hvor de udsættes for oversprøjtning med pesticider. Harer kan derfor være særligt udsatte i forhold til pesticider, som de både kan optage gennem føden, men også gennem andre eksponeringsveje som indånding og gennem huden. I projektet vil undersøge 100 harer for en lang række pesticider. Endvidere vil sundhedstilstanden og reproduktion vil blive undersøgt hos 400 harer. Formålet med projektet er at vurdere, om der kan være sammenhæng mellem forekomst af pesticider og harernes helbredstilstand. Desuden vil der være fokus på, om der kan være andre eksponeringsveje for pesticider end føden til harer.

Ansøger: Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet.

Tilsagn: 2.751.589 kr.

6. Implementering og kommunikation af en miljørisikovurdering for bier med flere samtidige stressfaktorer.

EU har fremlagt et forslag om udviklingen af en ny pesticid-risikovurdering for bier, som inddrager flere samtidige stressfaktorer, som bier er udsat for – ikke kun pesticider. Formålet med dette projekt er at udvikle en praktisk metode til udførsel af den nye, forslåede miljørisikovurdering, og vurdere betydningen under danske forhold og for bestande af honningbier og vilde enlige bier. Et centralt punkt i projektet er at udforske effekten af kompleksitet under de lokale landskabssammenhænge, som påvirker miljørisikovurderingerne. Ligeledes vil lokale og nationale forhold af betydning blive inddraget i en sammenligning mellem hhv. Danmark, Polen og Holland. Resultaterne forventes at få stor betydning, idet de vil danne grundlag for udvikling af en ny, mere realistisk og præcis miljørisikovurdering for bier. Videnskabeligt vil resultaterne bidrage med viden om og betydningen af komplekse systemers struktur for stabiliteten af naturlige bestande af bier. Projektet er første skridt på vejen mod udvikling af en miljørisikovurdering for bier med inddragelse af flere samtidige stressfaktorer.

Ansøger: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Tilsagn: 2.956.422 kr.