Conservation Agriculture: Ploven går på pension til gavn for klimaet

Jordens mikroliv har det bedst, når marken altid er dækket af planter og bearbejdningen af jorden minimal. Resultatet er større kulstofbinding, mindre udslip af lattergas og stabile udbytter. Nyt GUDP-projekt udvikler metoden.

Regnorm, springhaler og hærskarer af bakterier og svampe, som omsætter det organiske materiale i jorden, hører til blandt landbrugets vigtigste alliancepartnere i udviklingen af klimavenlige dyrkningsmetoder.

Hvis organismerne i jorden ikke bliver forstyrret af pløjning og anden dybtgående jordbearbejdning, sørger de for, at jordens struktur og dermed også dens frugtbarhed bliver bedre. Der bliver også lagret mere kulstof i jorden, samtidig med at udledningen af næringsstoffer mindskes. Projektet forventer desuden en mindre udledning af den klimaskadelige lattergas.    

Det er tankegangen bag dyrkningssystemet Conservation Agriculture (CA), som skal videreudvikles til både økologisk og konventionelt landbrug i et nyt GUDP-projekt, CarbonFarm 2. Projektet har fået en bevilling på 10,3 millioner kroner fra GUDP's særlige klimapulje i 2020.

Mikroliv gør dyrkningen klimavenlig

Dyrkningssystemet Conservation Agriculture bygger på fire hovedprincipper: Markerne skal dyrkes med minimal jordbearbejdning. Afgrøder skal sås uden forudgående bearbejdning af jorden. Sædskiftet skal være varieret, og jorden må aldrig henligge uden plantedække. Det fremmer alt sammen den biologiske aktivitet i jorden.

”Når vi på den måde skaber optimale betingelser for jordens biologiske liv, understøtter vi både afgrøden, kulstofbinding og bedre jordstruktur,” forklarer projektleder for CarbonFarm 2 Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening.

Samtidig bliver jordens afdræning, luftskifte og vandkapacitet også bedre, og det gør den mere robust over for de ændrede klimaforhold med mere tørke og mere nedbør, som vi kommer til at opleve i fremtiden.

Ukrudtet - den store udfordring

Der er allerede høstet en del erfaringer med Conservation Agriculture både i Danmark og udlandet. CarbonFarm 2 bygger videre på et eksisterende GUDP-projekt af samme navn - Carbon Farm 1, og de samme fire landbrugsbedrifter er med i begge projekter: To økologiske og to konventionelle.

I Carbon Farm 1 havde de økologiske landmænd store udfordringer med ukrudt, som bredte sig, når jorden ikke blev pløjet. Som økologer kunne de ikke sprøjte sig ud af problemerne, og det lykkedes ikke at finde alternativer, som fungerede tilstrækkelig godt. 

De konventionelle landmænd i projektet havde derimod nemmere ved at udnytte fordelene ved CA-dyrkning, når de brugte pesticider som f.eks. Round-up til at bekæmpe ukrudtet med.

Som helhed sprøjtede de konventionelle landmænd dog mindre, når de fulgte CA-principperne, fordi det alsidige sædskifte gav større biodiversitet med mange flere nyttedyr, der forhindrede alvorlige angreb af svampe og insekter.

Mikro-kløver som problemknuser

For at løse ukrudtsproblemerne, så CA-dyrkning også bliver en realistisk mulighed i økologisk landbrug, vil Carbon Farm 2 derfor afprøve forskellige nye strategier. Først og fremmest vil de økologiske landmænd i projektet denne gang så afgrøderne direkte i et permanent plantedække af mikro-kløver, som er en lav variant af hvidkløver.

De vil kun bearbejde jorden i smalle bånd i kløvermarken, og i løbet af vækstsæsonen vil de holde ukrudt og kløver nede ved slåning mellem afgrøderækkerne. På den måde håber de at kunne forhindre kløver og ukrudt i at udkonkurrere afgrøden.

Hvis problemerne med ukrudt kan løses på den måde, forventer projektleder Anton Rasmussen, at CA-systemet vil have et stort potentiale i økologisk drift. Det passer desuden godt til økologernes tankegang.

”For mange økologer er jordbearbejdning et nødvendigt onde. De ved udmærket, at synergien mellem afgrøden og jordens mikroliv er helt uvurderlig, og derfor er de optagede af at reducere jordbearbejdning til et minimum,” siger Anton Rasmussen.

CA på hver tredje mark

Foruden Økologisk Landsforening og de fire landmænd deltager Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i projektet.

De har alle store forventninger til effekterne af CA-dyrkning. Projektets forhåndsberegninger indikerer, at CA-dyrkning vil kunne hæve dækningsbidraget med ca. 800 kr. pr. hektar og samtidig reducere udledningen af drivhusgasser med ét tons CO₂-ækvivalenter pr. hektar. Det lover godt for fremtiden, mener Anton Rasmussen.  

”CA har potentialet til at blive fremtidens landbrug, fordi man kan få de samme udbytter med mindre arbejde og lavere omkostninger. Man kan endda i nogle tilfælde få større udbytte uden pløjning, fordi jordens mikroliv yder en meget bedre service til planten i CA-systemet,” påpeger han.

Hvis det lykkes at udvikle dyrkningssystemet, som projektet forventer, vil op mod 30 procent af landbrugsarealet i Danmark med fordel kunne drives efter CA-principperne. Det svarer til godt 700.000 hektar.