Nyt tilskud til lavbundsjord åbner 1. februar

11-01-2021

Natur Vandmiljø Landbrug

Klima-lavbundsordningen er nyskabende ved at kunne søges af individuelle lodsejere og ikke kun af kommuner. Samtidig introduceres engangskompensation for at gøre marker permanent våde.

Lodsejere kan fremover få op til 128.000 kroner i tilskud for hver hektar lavbundsjord, man tager ud af drift. Tilskuddet dækker engangskompensation, anlæg og projektering. Miljøstyrelsens nye ordning til udtagning af lavbundsjord kaldes også klima-lavbundsordningen. Den skal bidrage til at mindske udledningen af drivhusgasser og samtidig skabe ny natur og et renere vandmiljø.

Miljøstyrelsen åbner den nye lavbundsordning for ansøgning 1. februar. Der afholdes informationsmøde om ordningen 4. februar.

-Vi har lyttet til lodsejerne og gjort den nye tilskudsordning enkel. Kompensationen udbetales fremover på én gang, og vi indfører, at der kun gives ét tilsagn til hele projektet. Alt sammen for at få hurtigt gang i projekterne og lave ny natur på lavbundsjorden og reducere udledningen af klimagasser, siger kontorchef Bettina Helle Jensen fra Miljøstyrelsen.

Engangskompensationen i Miljøstyrelsens nye lavbundsordning adskiller den fra andre ordninger, hvor kompensationen udbetales over en 20 årig periode og efter årlige ansøgninger. Engangskompensationen dækker værditab af jorden, samtidig ydes der fuldt tilskud til udgifter til anlæg og projektering.

Læs folder om den nye lavbundsordning (PDF)

Store og små projekter er velkomne

Miljøstyrelsens nye lavbundsordning kan både søges af enkeltpersoner, virksomheder og fonde. I andre ordninger kan kun kommuner og Naturstyrelsen søge om tilskud. Så nu kan der både udtages lavbundsarealer af enkelte lodsejere og laves store fællesprojekter, hvor kommunerne kan stå som ansøger.

-Kommunerne har en fremtrædende rolle i den nye tilskudsordning. De vil ofte stå for de projekter, hvor mange landmænd går sammen om at udtage større områder med lavbundsmarker til ny sammenhængende natur, siger Bettina Helle Jensen.

Et multiværktøj til klima og natur

Hovedformålet med den nye ordning er at mindske udledningen af klimagasser, men ordningen har også fokus på øvrige klima-, miljø- og naturmål. Det kan være, at vandløbet skal genslynges, eller der skal laves klimatilpasning eller en sti gennem området. Det er tiltag som normalt ville skulle dækkes af andre ordninger, men som nu kan udføres som en integreret del af et klima-lavbundsprojekt. Det smarte er, at der kun skal bruges ét samlet tilsagn til hele projektet, både forundersøgelse og gennemførelse.

For at få tilskud skal dræning og jordbearbejdning ophøre. Måske skal nedgravede vandløb åbnes, eller bunden af vandløbet skal hæves. Man kan fortsat have dyr på græs, slå hø og gå på jagt på lavbundsjorden.

Krav til lavbundsprojekter

For at kunne søge tilskud under den nye ordning skal mere end 60 procent af landbrugsjorden have et kulstofindhold over seks procent. Zoom ind på kortet her og se din jords kulstofindhold: https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/klima-lavbund/

Projekter bliver prioriteret ekstra højt, hvis de ligger i et Natura 2000-område, eller indeholder et vandløb med indsatsbehov, eller hvis udtagningen understøtter en af de andre nationale interesser som er beskrevet på www.mst.dk/lavbund.

Hvis lavbundsprojektet har fået samtykke eller betinget samtykke til fri multifunktionel jordfordeling i ordningen om multifunktionel jordfordeling prioriteres projektet forud for andre ansøgninger.

Fra den 1. februar kan man på hjemmesiden www.mst.dk/lavbund tegne sin jord ind og se, hvilke nationale interesser et lavbundsprojekt vil understøtte. Mindstearealet for et lavbundsprojekt er 10 hektar.

Andre ordninger til udtagning af lavbundsjorde

Der findes flere forskellige ordninger som giver mulighed for at udtage lavbundsjorde til gavn for klimaet, naturen og vandmiljøet.

Ud over Miljøstyrelsens klima-Lavbundsordning vil Naturstyrelsen også gennemføre klima-lavbundsprojekter.

Samtidig opretholdes Landbrugsstyrelsens eksisterende ordning til udtag af lavbundsjorder.

Fakta: Sådan er processen for et lavbundsprojekt

Hvis man får tilsagn om støtte, skal der laves en forundersøgelse af, hvordan projektet bedst kan laves, og hvad klimaeffekten vil blive. Derefter udarbejdes en detaljeret projektplan, inden selve omlægningen udføres.
Engangskompensationen dækker værditabet, når arealet ekstensiveres og vådlægges og ikke længere drives med for eksempel gødning, jordbearbejdning og/eller sprøjtning.
Kompensationssatserne beregnes på baggrund af areal-anvendelsen i perioden 2015-2019.
Udtagningen tinglyses på arealerne.
Her kan du finde mere information om kompensationstakster og krav til forundersøgelser

Fakta: Så meget lavbundjord skal ud af drift

I alt er afsat 255,5 mio.kr. til Miljøstyrelsens nye tilskudsordning til klima-lavbund i 2021 og 2022. Det forventes at række til udtagning af 2.000 hektar. Det vil give en klimagasreduktion på cirka 30.000 tons CO2 i 2030. Klimaeffekten opstår, fordi jorden tilføres mindre ilt, når vandstanden hæves. Dermed sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere eller ophører helt, så der udledes færre drivhusgasser. I stedet skabes nye naturområder uden gødning, sprøjtning og jordbehandling.

Har du spørgsmål til den nye lavbundsordning?

Så skriv til Miljøstyrelsen:

Obfuscated Email