Døde sæler og marsvin efterlyses

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du finder et strandet havpattedyr. Husk at tage et billede af dyret, og skriv findestedet ned.

Man kan lære meget om havmiljøet ved undersøge døde havpattedyr. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen danskere til at tage et foto og give et ring, hvis man finder en gråsæl, spættet sæl eller et marsvin på strandturen.

Selvom det er vinter, er der nok lidt flere mennesker ude på strandene en normalt på grund af corona. Mange danskere interesserer sig levende for sælerne og marsvin, så vi håber på mange tip om strandede havpattedyr,” siger Line Anker Kyhn fra Aarhus Universitet, der udfører undersøgelserne for Miljøstyrelsen.

De døde havpattedyr bliver hentet ind på laboratoriet, hvor de bliver obduceret og blandt andet får målt spæklaget og bliver undersøgt for miljøfarlige stoffer og sygdomme.

Sådan hjælper du Miljøstyrelsen

Hvis du finder et havpattedyr på stranden, vil vi bede dig om at gøre følgende:

Tag et billede af dyret og et skærmbillede af din kortapp som fx Google Maps, når du står ved dyret. Noter gerne kendetegn ved findestedet, og ring til os ved førstkommende lejlighed. Så tager vi ud og finder dyret og henter det hjem til nærmere undersøgelse. 

Alt efter hvor du er i landet, kan du ringe til os på følgende numre på hverdage og i weekenden: 

• Øerne: Line A. Kyhn fra Aarhus Universitet på tlf. 30 18 31 48 / mail: Obfuscated Email.dk.
• Jylland: Charlotte Bie Thøstesen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet på tlf. 76 12 20 00 / mail: Obfuscated Email
• På hverdage kan du ringe til Naturstyrelsen på 72 54 30 00.

Vinteren er den bedste årstid til at indsamle havpattedyr til undersøgelse, fordi dyrene er mere velbevarede på grund af de lave temperaturer.

Havpattedyr, som marsvinet her, og gråsæl og spættet sæl lever hele deres liv i de danske farvande. Dyrene udgør det øverste led i fødekæden og miljøfarlige stoffer ophobes i dem. 

Spæklaget afslører miljøtilstand

Forskerne er særligt interesseret spæktykkelsen, som fremover skal fungere som indikator for vurdering af god miljøtilstand i de danske farvande.

Det skyldes, at spæktykkelsen er et godt mål for blandt andet dyrenes ernæringstilstand. Spæklaget holder havpattedyr varme, fungerer som energidepot og bidrager til den strømlinede form. Spæklaget varierer i tykkelse over året, med køn, alder og reproduktiv status, men også med sygdom og fødeindtag.

Et strandet dyr kan også give informationer om en lang række andre vigtige faktorer. Bl.a. undersøger DTU – Center for Diagnostik, de strandede havpattedyr for sygdomme og dødsårsag.