Webinar om substitution af uønsket kemi i byggeriet

25-02-2021
Kemikalier

Center for Cirkulær Kemi afholder webinar om substitution af uønsket kemi i byggeriet den 22. marts 2021 kl. 13.00-15.00.

foto af byggeri

Der er inviteret en række oplægsholdere, der hver især fortæller om deres overvejelser i forhold til de uønskede kemiske stoffer på deres virksomhed.

PROGRAM

Chefkonsulent Astrid Berg fra den rådgivende ingeniørfirma NIRAS, programleder for Center for Cirkulær Kemi, byder velkommen.

Maria Thestrup Jensen fra Miljøstyrelsen fortæller om de overordnede resultater fra rapporten: ”Uønsket kemi i bæredygtigt byggeri”. Et projekt der skaber et overblik over hvilke problematiske kemiske stoffer, der forekommer i nybyggeri og hvile anbefalinger styrelsen har til byggebranchen til hvilke stoffer der skal undgås, hvis der skal bygges bæredygtigt.

Jens Runge fortæller om de krav som Københavns Kommune stiller til deres totalentreprenør eller totalrådgivere, der skal sikre at alle byggevarer, der indbygges til byggeriet ikke indeholder udvalgte uønskede kemiske stoffer. Arbejdet med at reducere brugen af skadelig kemi bidrager til et forbedret indeklima og er essentiel for arbejdet med cirkulær økonomi, så byggematerialer fremover kan genbruges og genanvendes.

Hanne Aarup, Arbejdsmiljøkoordinator hos Dan Jord A/S, vil fortælle om deres brug af systemet ”Dansk Kemidatabase”, der løbende hjælper dem med at have et overblik over deres kemikalier  -  herunder en risikovurdering (rød, gul og grå) af de enkelte kemikalier, der viser dem hvilke ”røde” problematiske produkter, der skal substitueres til andre ufarlige eller mindre farlige produkter.  DanJord vil også fortælle om hvilke udfordringer, det giver dem i hverdagen.

Der vil efter indlæggene være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne samt CCK's brancheansvarlige Lone Mortensen og Solvejg Qvist.

Det er gratis at deltage i arrangementet.

Få op til 25 timers gratis rådgivning om substitution af uønskede stoffer. Der kan være hjælp at hente hos CCK.
Miljøstyrelsen har sat Center for Cirkulær Kemi i verden for at inspirere og hjælpe danske virksomheder med at substituere uønsket kemi med bedre alternativer. Centret drives af konsulentfirmaet NIRAS. For at skabe de bedste resultater stiller CCK mange forskellige fagligheder til rådighed for motiverede virksomheder: Kemikere, proces- og byggerieksperter, arbejdsmiljøfolk, samfundsøkonomer, kommunikationsfolk og antropologer.