Fiskeri kan påvirke ålegræs

Ny undersøgelse viser, at fiskeri med bundslæbende redskaber i nogle havområder kan påvirke ålegræsset. Det kan lokalt være et problem i forhold til at opnå god økologisk tilstand i havmiljøet.

Mange har nok hørt, at næringsstoffer som kvælstof og fosfor kan give anledning til store algeopblomstringer, iltsvind og døde bunddyr. Men hvordan påvirker fiskeri, råstofindvinding, klapning og skibsfart havmiljøet?

For at få svar på det spørgsmål har Miljøstyrelsen bedt DTU Aqua og DCE, Aarhus Universitet om at undersøge i alt 10 såkaldte presfaktorers virkning på havmiljøjet. Mere specifikt er det undersøgt, om disse faktorer kan forhindre, at havmiljøet kommer i god økologisk tilstand, som er minimumsmålet i vandrammedirektivet. Se listen med alle de undersøgte presfaktorer i faktaboksen nedenfor.

Undersøgelsen konkluderer, at de undersøgte presfaktorer med få undtagelser ikke er afgørende for, om et vandområde kan opnå god økologisk tilstand målt på udbredelsen af ålegræs, klorofyl (alger) og bunddyr.

Læs rapporten fra DTU Aqua

Presfaktorer som klapning, stenfiskeri eller råstofindvinding påvirker ganske vist miljøet kraftigt lige der, hvor det foregår. Men påvirkningen er meget lokal og går kun i begrænset omfang ud over omgivelserne. Derfor forhindrer de fleste presfaktorer ikke, at det samlede vandområde når målet om god økologisk tilstand.

Dette gælder dog ikke fiskeri med bundredskaber som bundtrawl og muslinge-skrabere. Her tyder resultaterne på, at når denne type fiskeri sker i et vandområde på lavt vand, så kan det påvirke ålegræsset. Undersøgelsen finder, at fiskeriet kan forhindre, at ålegræs breder sig ud på de vanddybder, som kendetegner god økologisk tilstand.

Kort fra rapporten viser fiskeriintensiteten (SAR) i vandområderne. I tre vandområder er over halvdelen af vandområdets samlede areal påvirket af fiskeri: Vesterhavet syd (93%), Vesterhavet nord (60%) og Skagerrak (59%).

Invaderende tang kan blive et problem

Den invasive sargassotang er den anden presfaktor, der har potentiale til at forhindre opnåelse af god økologisk tilstand. Sargassotang påvirker ikke ålegræs eller bunddyr, men i områder som Limfjorden, hvor sargassotang nogle steder dominerer, påvirker den forekomsten af andre store tangplanter, de såkaldte makroalger. Makroalger forventes at kunne blive et kvalitetsmål på linje med ålegræs i den kommende generation af vandplaner for 2021-2027.

Om presfaktoren klapning konkluderer forskerne, at det ikke har en potentiel væsentlig effekt for kvalitetselementerne som ålegræs og bunddyr på vandområdeniveau, om end der lokalt kan være betydelige effekter.