Webinar for virksomheder: Fokus på uønskede stoffer i emballager

13-04-2021
Kemikalier

Hvordan holder du styr på uønsket kemi i fødevareemballager? Og hvordan identificerer du de stoffer, som snart bør substitueres? Dét - og meget andet - kan du blive klogere på, når Center for Cirkulær Kemi den 27. april 2021 holder et 2-timers webinar om emnet.

foto af emballage

Hør om de De 5 R’ere (Rethink, Reduce, Reuse, Recycle og Recover). De 5 R’ere bygger på EU’s affaldshierarki og give retningslinjer for et så bæredygtigt plastemballage-indkøb som muligt. Denne tilgang understøtter samtidig den cirkulære økonomi, som handler om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Hvilke krav kan man stille til emballagen, hvad siger kunderne og hvordan holder man styr på de hjælpekemikalier, der er i produktionen af emballager.

Dét - og meget andet - kan du blive klogere på, når Center for Cirkulær Kemi den 27. april 2021 holder et 2-timers webinar om emnet.

Du møder Benedikte Erritsø fra Hilton Foods Danmark A/S, der leverer emballeret kød til detailhandlen og Hanne Bertelsen fra emballagekoncernen Envases Europe A/S.

Endelig kommer miljøpolitisk chef fra Dansk ErhvervJakob Lamm Zeuthen, forbi og fortæller, hvordan Miljøministeriets Forum for Bæredygtige Indkøb hjælper det offentlige med at indkøbe produkter med mere bæredygtige emballager.

  Få op til 25 timers gratis rådgivning om substitution af uønskede stoffer. Der kan være hjælp at hente hos CCK.
Miljøstyrelsen har sat Center for Cirkulær Kemi i verden for at inspirere og hjælpe danske virksomheder med at substituere uønsket kemi med bedre alternativer. Centret drives af konsulentfirmaet NIRAS. For at skabe de bedste resultater stiller CCK mange forskellige fagligheder til rådighed for motiverede virksomheder: Kemikere, proces- og byggerieksperter, arbejdsmiljøfolk, samfundsøkonomer, kommunikationsfolk og antropologer.  

Praktisk

Dato  og tidspunkt
Tirsdag den 27. april 2021 kl. 13.00-15.00

Tilmeldingsfrist:
26. april 2021 kl. 13.00.