Ny viden om risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet

En ny rapport beskriver risikoen for fosfortab til vandmiljøet, og hvor fosfortabet kommer fra

Aarhus Universitet har offentliggjort en ny rapport, Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark, der afrapporterer et større projekt, som universitetet har gennemført for Miljø- og Fødevareministeriet. I projektet er der foretaget en landsdækkende kortlægning af risikoen for fosfortab fra landbrugsarealerne. Når risikoen for fosfortabet vurderes, så beskrives tre ting: en transportvej af fosfor til vandmiljøet, fosforindholdet i jorden, og om der er et vandmiljø, som vurderes fosforfølsomt.

I rapporten gennemgås de forskellige betydende transportveje for fosfor til vandmiljøet: 1) vanderosion, 2) overfladeafstrømning, 3) udvaskning gennem jordens matrix, 4) udvaskning via makroporer samt 5) udvaskning fra lavbundsjorde. Derefter er det undersøgt, hvilke kilder fosfortabet kommer fra.

Fosfor er nødvendigt for, at planter kan gro. Det er dog ikke alt det fosfor, der tilføres markerne i form af organisk gødning eller kunstgødning, der bruges af markens planter. Fosfor opfører sig anderledes end kvælstof ved at binde sig hårdt til jorden, men ved en fortsat tilførsel opbruges langsomt jordens kapacitet til at holde på fosfor, og med tiden øges risikoen for, at fosfor tabes til vandmiljøet. Overskydende fosfor kan løbe ud i vandløb, søer eller kystvande. Hvis der kommer for meget fosfor ud, kan det medføre algevækst i søer og kystvande, der kan give dårlige vilkår for vandmiljøets dyr og planter.

Udledningen af fosfor har på landsplan i gennemsnit de seneste år ligget på ca. 2.000 tons fosfor årligt til kystvande med en betydelig variation mellem årene. Heri er indregnet, at der tilbageholdes (retention) ca. 200 tons fosfor, dvs. det totale tab til overfladevand er ca. 2.200 tons fosfor. Ved kildeopsplitningen i projektet opgøres det samlede diffuse fosforbidrag, dvs. bidraget fra landbrugs- og naturarealer samt erosion af vandløbsbrinker, til ca. 1.400 tons fosfor årligt til nærmeste overfladevand. Bidraget fra punktkilder og fra spredt bebyggelse udgør hhv. ca. 700 tons fosfor og 80 tons fosfor. En yderligere kildeopsplitning i projektet opgør landbrugsbidraget til ca. 680 tons fosfor årligt, mens erosion af vandløbsbrinker er opgjort til ca. 640 tons fosfor årligt. Der er en usikkerhed på de opgjorte mængder.

Det er i projektet undersøgt, hvorvidt vandløb, søer og kystvande er følsomme for tilførsel af fosfor. Det er ud fra målinger kendt, at når det drejer sig om de større søer (større end 5 ha), er den økologiske tilstand påvirket af tilførslen af fosfor. Det har ikke været muligt i projektet at udvikle en model, der på baggrund af data fra oplandet kan beskrive tilstanden i de små søer. For vandløb har det ikke været muligt at vise en sammenhæng mellem tilstanden i vandløbet og mængden af fosfor i et omfang, så der kan fastlægges egentlige grænseværdier for fosforindholdet. Kystvandenes følsomhed over for fosfor er i projektet kvalitativt vurderet på seks parametre. Endelig har det ikke være muligt for AU at kortlægge, fra hvilke lavbundsarealer der er stor risiko for fosfortab.

Fosforkortlægningen kan ses i sammenhæng med det nye fosforvirkemiddelkatalog fra Aarhus Universitet. Dermed er der skabt et fagligt grundlag for en bedre målretning af den kommende indsats til områder, hvor der er risiko for fosfortab. I virkemiddelkataloget er effekten af de enkelte fosforvirkemidler angivet relativt, da effekten i praksis afhænger af, hvor meget fosfor der tabes og ikke mindst, hvordan den tabes. Det er derfor vigtigt at vælge virkemidler ud fra viden om tabsvej, og samtidig målrette virkemidlerne til områder, hvor risikoen for tab af fosfor er størst samtidig med, at man kan tage hensyn til prisen for de enkelte virkemidler.

Den nye rapport vil – sammen med det nyligt offentliggjorte virkemiddelkatalog over fosforvirkemidler – indgå i det videre arbejde i Miljø- og Fødevareministeriet med at fastlægge indsatsen over for fosfor i de kommende vandområdeplaner.

Læs rapporten her

GIS-kort findes her