Netværk vil have klimaviden ud at arbejde i mark og stald

Virksomheder og forskere går sammen i nyt netværk for at sikre, at al tilgængelig viden og teknologi kommer i brug for at reducere udledningen af drivhusgasser fra jorden og øge bindingen af kulstof.

Et nyt klimanetværk under ledelse af Teknologisk Institut er udvalgt som ét af seks nye projekter, der får støtte fra GUDP´s særlige klimapulje for 2020. Teknologisk Institut og Aarhus Universitet samarbejder i første omgang om at etablere netværket, men en række virksomheder har allerede meldt sig på banen.

”Vi tænker os en struktur for netværket, hvor vi har en styregruppe som består af kernemedlemmer. Det vil være forskningsinstitutioner og større virksomheder fra agroindustrien, som vil være med til at finansiere arbejdet,” forklarer projektlederen Birgitte Feld Mikkelsen fra Teknologisk Institut.

Hun peger på, at vidensinstitutionerne, SEGES og store virksomheder som Danish Crown og Arla har store strategier og mange ressourcer. Men der er også mindre virksomheder, som gerne vil være med i udviklingen.

”De har brug for viden for at kunne imødekomme nye krav, de bliver stillet over for. Det kan være som underleverandører for eksempel til Arla, og der er også mindre teknologivirksomheder, som føler sig usikre på, hvad det er de skal dokumenterer og hvordan. De skal også have udbytte af netværket,” mener Birgitte Feld Mikkelsen.

Både små og store skal være med

”Det er meget vigtigt for os at komme bredt ud og gøre det muligt at skabe nye relationer mellem for eksempel studerende og virksomheder og at få udbredt den store viden, vi sidder inde med om klimateknologi og metoder på Teknologisk Institut og Aarhus Universitet,” forklarer projektlederen.

”Jeg tror, vi kan accelerere den forskning og innovation, som er på området ved at favne de mindre aktører på markedet,” siger hun.

”Og det er ikke kun teknologiløsninger, vi vil fokusere på, men også i høj grad om målemetoder, teststrategier og dokumentation. Der er for eksempel stor usikkerhed om, hvordan man beregner klimaeffekten af en given teknologi. Det vil vi gerne være med til at afhjælpe ved at skabe fælles normer og forståelse,” siger Birgitte Feld Mikkelsen.

Netværket vil desuden række ud til eksisterende GUDP-projekter, som arbejder med udvikling af ny klimateknologi, testning og metoder.

Fokus på dyrkningsjorden

Netværket vil koncentrere sig om teknologi og metoder, som kan reducere klimabelastningen fra dyrkningsjorden. Det kan være kulstoflagring for eksempel i form af biokul, men det kan også være metoder, der kan reducere udslippet af kvælstof i form af ammoniak og nitrat.

De to stoffer har ganske vist ikke i sig selv en direkte klimaeffekt, men ved at reducere kvælstofudslippet i form af ammoniak og nitrat, reducerer det risikoen for, at der bliver udviklet lattergas i jorden, som er en stærkt klimaskadelige gas.

Samarbejde sikrer innovationen

Birgitte Feld Mikkelsen har store forventninger til de resultater, det nye netværk kan skabe.

”Hvis vi alle sammen løber i hver sin retning, kommer vi ingen vegne med klimaarbejdet, men når vi får koordineret indsatsen og delt viden gennem samarbejde, så tror jeg, vi vil se reelle effekter,” siger hun.

Hun forventer at netværket vil fortsætte med at eksistere, også når projektperioden på to år er udløbet, og at det vil udvikle sig til et langsigtet samarbejde i et større partnerskab.

Netværket har fået en bevilling på godt en halv million kroner fra GUDP´s særlige klimapulje 2020.