Biokul af gylle kan lette landbrugets klimaaftryk

Ved at lave biokul af svinegylle og indarbejde det i jorden kan landbruget skære ned på udledningen af klimaskadelig metan og lattergas og samtidig langtidslagre kulstof. GUDP-projektet STABIL udvikler og tester metoden.

Metan fra husdyrs fordøjelse og gødning udgør sammen med lattergas fra omstætningen af kvælstof i jorden til sammen for 98 procent af landbruges klimabelastning. Det er to stærke drivhusgasser med en effekt på henholdsvis 21 og 300 gange effekten af CO₂.

Derfor vil et nyt, stort GUDP-projekt, STABIL, forsøge at reducere udledningen af både metan og lattergas ved at omdanne gylle til biokul – også kaldet biochar - og langtidslagre det i jorden. Projektet har fået 10,5 millioner kroner til udviklingsarbejdet fra GUDP´s særlige klimapulje i 2020.

”Grundideen er, at vi vil bruge biokul til at optimere hele produktionssystemet og gøre det mere klimavenligt,” siger Sander Bruun, der er projektleder for STABIL og lektor ved Københavns Universitet.

”Det system, vi udvikler, har mange fordele. Vi får reduceret metanudslippet fra lagring af gylle, og vi får produceret klimavenlig energi ved pyrolyse og langtidslagret kulstof i jorden. Desuden kan vi måske også reducere emissioner af lattergas fra marken,” siger han.

Gylleseparering og pyrolyse

Projektet STABIL vil fremstille biokulet ved pyrolyse af fiberfraktionen fra separeret svinegylle. Væskefraktionen, som bliver tilbage ved separeringen, indeholder meget kvælstof og kan bruges som gødning.

Ved at separere gyllen i en våd, kvælstofholdig del og en fiberfraktion bliver det muligt at styre tildelingen af kvælstof med gødningen mere præcist, så der ikke bliver så stort overskud af kvælstof i jorden. Dermed er risikoen for, at der bliver frigivet lattergas også mindre.

Fiberfraktionen går videre til et pyrolyseanlæg, hvor den bliver opvarmet til høje temperaturer under iltfrie forhold. Resultatet er det biokul, som er selve omdrejningspunktet for projektet. Biokullet skal udbringes på dyrkningsjorden og effekten bliver testet i dyrkningsforsøg og demonstreret i fuldskala i marken.

På forhånd regner projektet med gode effekter. Der er et stort potentiale for at forøge kulstofindholdet i de danske landbrugsjorde, påpeger projektleder Sander Bruun, som vurderer, at man med lethed kan fordoble mængden af kulstof. Samtidig bliver jordens evne til at holde på vandet forbedret, og risikoen for tørkestress hos planterne i tørre somre bliver dermed mindre.

Samsø som test-ø

Under pyrolysen bliver der frigivet store mængder varme, som projektet også vil udnytte. Pyrolyseanlægget kommer til at ligge på Samsø, som i forvejen nyder anerkendelse som ”Danmarks Vedvarende Energi-Ø, og udviklingsarbejdet med biokul passer godt til øens klimavenlige profil.

”På Københavns Universitet har vi længe interesseret os for biochar og arbejdet med det bl.a. i samarbejde med DTU, som er eksperter i pyrolyseprocesser. Derfor har vi været interesserede i at finde partnere, som ville investere penge i at afprøve metoderne i en lidt større skala, og det har vi nu fundet på Samsø”, siger projektleder Sander Bruun.

Anpartsselskabet Samsø Vedvarende Energi skal stå for etablering af anlægget, og selskabet kan udnytte varmeenergien fra pyrolysen i det lokale fjernvarmeanlæg, som nu fyrer med biomasse.

Markforsøgene med biokul kommer også til at foregå på Samsø, hvor landmændene bag Samsø Grønt vil demonstrere effekterne af biokullet i praksis.

Bred vifte af partnere

Projektet STABIL har mange medvirkende. Forskere fra fire universiteter deltager med fagkundskab og forskningskompetencer. Firmaet AquaGreen leverer pyrolyseanlægget, mens Højgaards rådgiver om gylleseparering. Samsø Grønt demonstrer i praksis, hvordan fungerer som jordforbedring og middel til at reducere landbrugets klimaaftryk, mens Samsø Vedvarende Energi sender overskudsvarmen ud i kundernes radiatorer.

”Det bliver første gang vi her i Danmark får demonstreret i praksis, hvordan biochar kan bruges, og vi håber, at vores resultater vil inspirere både landmænd og myndigheder til at overveje biokul som en mulig vej til at reducere landbrugets klimapåvirkning,” siger Sander Bruun.

For at sikre resultaternes vej ud til landbruget, involverer projektet desuden konsulentvirksomheden Minor Change Group, som skal undersøge, hvad der kan få landmændene til at tage den nye teknologi til sig, og hvilke incitamenter, man kan bruge for at styrke udbredelsen.

”Det er godt at udvikle ny teknologi, men det springende punkt er altid, om nogen vil bruge den. Måske bliver man nødt til at indføre støtteordninger eller lovkrav. Det håber vi at blive klogere på i løbet af projektperioden,” siger projektleder Sander Bruun.