Ny rapport ser nærmere på infill i kunstgræsbaner

De samlede anlægsudgifter varierer ikke med mere end ca. 20 % uanset om der benyttes traditionelt gummiinfill eller et alternativt type infill.

Kunstgræsbaner er et meget omdiskuteret emne i hele Europa i disse år. Den store fokus er primært på det nfill, som fyldes i mange af de kunstige baner. Dette ses blandt andet i den danske Plastikhandlingsplan fra december 2018, hvor initiativ 22 netop fokuserer på spredning af mikroplast fra kunstgræsbaner.

I en rapport skrevet af COWI på vegne af Miljøstyrelsen er det blandt andet blevet undersøgt hvordan Danmarks nabolande håndterer deres kunstgræsbaner. Både hvad angår lovgivning, tilskudsordninger og statslige vejledninger. Endvidere beskæftiger rapporten sig med erfaring med god banepleje i Danmark og hvilke tiltag der findes, som kan være med til at minimere udledningen af mikroplast fra banerne, en kortlægning af estimerede og målte massebalancer og udledninger af mikroplast til miljøet i tidligere undersøgelser foretaget i Europa, en sammenfatning af mulige alternative typer infill og en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af disse.

En bane med alternativt infill er ikke nødvendigvis dyrere

Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering viste, at hvis der ses samlet på omkostningerne til anlæg og drift af en kunstgræsbane, fremgår det, at prisforskellene mellem kunstgræsbaner med gummigranulatinfill og alternativerne er relativt små, og nogle alternativer fremstår endda billigere.
En forudsætning for resultaterne er dog, at der kan realiseres reducerede vedligeholdelsesomkostninger som følge af et skift til alternative infill materialer.
Overordnet kan alternativerne til gummigranulatinfill inddeles i tre grupper. Der er kunststofbaserede typer, som ikke er bionedbrydelige, bionedbrydelige materialer baseret på fornyelige ressourcer og endeligt er der baner, der ikke kræver infill.

Hvad kan du selv gøre som baneejer eller – plejer?

I rapporten er der indsamlet viden fra landets baneejere og –plejere.
En vigtig pointe fra rapporten er, at ca. halvdelen af de baner, som besvarelserne vedrørte, har regler for adfærd for spillere, som skal sikre en mindre udledning af mikroplast. Dog fortæller de adspurgte, at disse adfærdsregler typisk ikke overholdes.
Generelt anbefaler Miljøstyrelsen, at baneejere og baneplejere benytter sig af Vejledning om kunstgræsbaner, hvor der kan findes gode råd til banepleje og anlægning af baner, som minimerer udledningen af mikroplast.

Hvordan håndterer vores nabolande mikroplastudledning fra kunstgræsbaner?

Flere af vores nabolande er klar til at lovgive og regulere på området.
Blandt andet foreligger der i Norge et forslag til en ny bekendtgørelse, som skal forhindre spredning af gummigranulat fra kunstgræsbaner. Samtidig er Tyskland i gang med en udredning, som skal ligge til grund for, om anvendelsen af gummigranulat som infill skal reguleres.
I den forbindelse kan det nævnes at tre tyske delstater har stoppet tilskud til anlæg af nye baner, som anvender gummigranulat som infill.

Desuden har flere lande som Danmark en specifik vejledning om anlæg og drift af kunstgræsbaner, som kan være med til at sikre mindre mikroplastudledning.

Nye restrektioner fra EU

I relation til udgivelsen af denne rapport kan det nævnes at ECHA, det Europæiske Kemikalieagentur, arbejder på et forslag omkring restriktioner for bevidst udledt mikroplast. Gummigranulatinfill i kunstgræsbaner vil ud fra definitionen i forslaget være omfattet af restrektionerne, hvis de indføres. ECHA undersøger i denne forbindelse, om infillet skal være omfattet eller ej. Miljøstyrelsen afventer ECHAs og EU's beslutning på emnet.

Læs hele rapporten her: Kunstgræsbane - Alternativer til gummigranulat som infill og erfaringer med banepleje

Læs desuden Miljøstyrelsens vejledning om Kunstgræsbaner her: Vejledning om kunstgræsbaner - Planlægning, drift og affaldshåndtering