Ny kortlægning og analyse af henkastet og efterladt affald

En avis på bussædet eller en to-go kop efterladt på cafebordet. Efterladt affald er også anset som henkastet affald.

PlanMiljø har på vegne af Miljøstyrelsen foretaget en ny kortlægning omhandlende tidligere kampagner og studier om henkastet affald i Danmark og i vores nabolande. Dette er sket med henblik på, at opnå et større kendskab til, hvor fokus skal rettes hen for kommende kampagner om henkastet affald.

Rapporten er inddelt i fire dele, hvor første del omhandler, hvad der smides af affald, hvor det smides, og hvem der gør det. Anden del omhandler, hvilke holdninger der er til at henkaste forskelligt affald og hvilket rationale, der kan ligge bag adfærden. Den tredje del har fokus på tidligere kampagner og indsatser, hvor man efterfølgende har set en positiv effekt på mængden af henkastet affald. 
Den sidste del af rapporten adskiller sig fra de foregående. Hvor de tre første er baseret på litteraturstudier og erfaringsindsamling, så handler den fjerde del om en ny analyse som PlanMiljø har foretaget på vegne af Miljøstyrelsen. Her undersøges tendenserne omkring efterladt affald.

Hvad er efterladt affald?

Efterladt affald er det danske udtryk for fænomenet ”carefull littering” – affald efterladt i byen eller naturen på en pæn måde. 
Undersøgelsen i rapporten dykker ned i, hvordan borgere skelner mellem det at ”smide affald” og ”efterlade genstande”, som aviser, engangskopper og pantflasker. Yderligere har et formål med undersøgelsen været at blive klogere på, hvor det bliver efterladt, hvordan det bliver efterladt, hvorfor og hvornår folk efterlader affald, samt hvem der efterlader affaldet.
Undersøgelsen har blandt andet vist, at flere ikke opfatter tyggegummi og cigaretskodder som affald, at mænd i højere grad end kvinder efterlader affald, og man gør det, fordi der var beskidt i forvejen.

Greb der virker i praksis

Som nævnt indeholder rapporten eksempler på gode kampagnegreb og metoder, der har bidraget til succes i reduktion af henkastet affald. De er identificeret på baggrund af fem udvalgte kampagner og indsatser, der ifølge evalueringerne har gjort en reel forskel.
Denne del af kortlægningen viser f.eks. at kampagner og indsatser, som er målrettet en specifik affaldstype, bestemte målgrupper og som har stærke partnere og lokale aktører, er fordelagtige til at opnå mindre henkastet affald.

Adfærden bag henkastet affald

Der er foretaget flere adfærdsstudier omhandlende henkastet affald. I rapporten gives der et overblik over en udvalgt samling af den eksisterende viden. 
Henkastning af affald sker f.eks. ofte i en forhandling af, hvad der er den korrekte adfærd. De fleste synes, at det er forkert at smide affald, men finder samtidig rationaler for, hvorfor det er acceptabelt i en given situation. Det kan eksempelvis være, at der er langt til en skraldespand, at affaldet er klistret, eller at der ligger affald i forvejen. Der er også forskel på, hvad vi oplever som affald – eksempelvis om et æbleskrog, tyggegummi eller cigaretskod opleves som affald.
For at undgå forhandlinger der ender med henkastning af affald fortæller adfærdsteori os f.eks., at det er en fordel at starte med at målrette initiativer mod de lavthængende frugter. Det er eksempelvis folk, der efterlader affald pænt efter sig eller dem, der gerne vil handle rigtigt, men som finder rationaler i givne situationer for at handle imod egne moralske overbevisninger. Det skal også gøres lettere at gøre det rigtige – og sværere at gøre det forkerte.

Du kan læse den samlede rapport her: Kortlægning af kampagner og studier om henkastet affald i nabolande samt undersøgelse af adfærd omkring "efterladt affald"