Aflysning af Plastikvidensdagen d. 24. marts

09-03-2020
Affald

Som følgende af Statsministeriets restriktioner for at reducere udbredelsen af coronavirussen, ser Miljøstyrelsen sig nødsaget til at aflyse Plastikvidensdagen d. 24. marts.

Det forventes at seminaret bliver afholdt på et senere tidspunkt. Der vil blive meldt mere ud om dette, når det ligger nærmere fast.

Plastikvidensdagen er et seminar som afholdes af Det Nationale Plastikcenter. På dagen vil der blive holdt en række oplæg om den nyeste viden, som plastikcenteret har indhentet i sit første leveår. Det vil både handle om status på bioplastområdet, kunstgræs, mikroplast, engangsplastdirektivet og meget mere.

Der vil på dagen også blive givet en rundtur på den nye webportal www.plastikviden.dk, og dagen slutter af med et par korte workshops, hvor der bliver dykket ned i specifikke områder.

Plastikvidensdagen er åben for alle interesserede, og der er plads til 100 gæster. 

Eventuelle spørgsmål stilles til Obfuscated Email.