Evaluering af den omlagte pesticidafgift - Betydningen af beslutningsadfærd for pesticidanvendelsen

Ny rapport undersøger pesticidafgiftens betydning for pesticidanvendelsen

Pesticidafgiften blev i 2013 ændret fra en afgift på salgsprisen til en differentieret afgift baseret på det enkelte pesticids beregnede belastning af miljø og sundhed. Aarhus Universitet har studeret pesticidanvendelsen hos landbruget før og efter afgiftsændringen i årene mellem 2012 og 2017 for at kunne vurdere effekterne af den nye afgift. Undersøgelsen viser, at belastningen fra anvendelsen af pesticider i landbruget i gennemsnit er faldet med 16% i perioden 2012-2017.

Der er dog forskelle mellem jordbrugenes ændringer i pesticidforbruget. Plante- og svinebedrifter har reduceret deres belastning mere end kvægbedrifter. Én grund er, at plante- og svinebedrifter ofte dyrker afgrøder, der typisk blev behandlet med de midler, der har fået de højeste afgiftsstigninger. Landmændenes forskellige brug af information og forskelle i deres motivation og risikoopfattelse påvirker også pesticidforbruget; men rapporten peger på, at disse forhold ikke betyder ret meget i forhold til ændringen af pesticidforbruget.

Rapporten kommer frem til, at der ikke er nogen sammenhæng mellem landmændenes anvendelse af forskellige informationskilder og landmændenes ændringer i pesticidforbrug. Bl.a. derfor har Miljøstyrelsen i 2019 ydet tilskud til et treårigt forskningsprojekt, som undersøger, hvordan der kan kommunikeres optimalt, så professionelle brugere af pesticider bedst kender de risici, som er forbundet med brugen af pesticider, og som herefter får brugerne til at justere deres adfærd i forhold til den nye viden. Rapporten viser også, at de landmænd, der i nogen eller høj grad anvender kamerateknologi i forbindelse med pesticidsprøjtning generelt har en lavere pesticidbelastning end andre landmænd. Det viser, at præcisionssprøjtning er en måde at begrænse pesticidbelastningen på generelt. Miljøstyresen har i 2019 etableret et partnerskab for præcisionssprøjtning, der har til formå at øge jordbrugets anvendelse af sprøjte- og præcisionsteknologier, som kan medvirke til at reducere pesticidforbruget.

Endelig viser rapporten, at det ikke kan forventes, at reduktion af næringsstofudledningen ved at sløjfe landbrugsjord fra dyrkning samtidig virker på en reduktion af pesticidbelastningen, medmindre fokus i reguleringen udvides til at omfatte begge miljømål.

Projektet var støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram.

Læs hele rapporten her.