Nye forskningsprojekter sætter spot på pesticider og biocider

Hvad betyder brug af sprøjtemidler for miljø og menneskers sundhed og hvordan nedbringer vi en eventuel belastning? Med fokus på at indsamle den nyeste viden om bekæmpelsesmidler, har Miljøstyrelsen givet støtte for i alt 16 mio. kroner, til seks spændende forskningsprojekter.

Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram er et initiativ under den danske pesticidhandlingsplan. Hvert år ydes støtte til en bred vifte af forskningsprojekter i bekæmpelsesmidler og dennes påvirkning på vores miljø og sundhed. I år har Miljøstyrelsen modtaget ansøgninger for over 57. mio kroner. Seks projektet fået midler til at belyse alt fra bekæmpelse af skadedyr i jordbær til påvisning af pesticider i pindsvin.

De seks projekter er:

1. Biocid rotation og kontrol af mikrobiologisk resistensudvikling i fødevareindustrien.

Fødevarevirksomheder, store som små, anvender dagligt biocider eller desinfektionsmidler til at bekæmpe bakterier, svampe og virus. Dette projekt vil tage udgangspunkt i anbefalingen om, at virksomhederne skal skifte mellem forskellige desinfektionsmidler, for at undgå opbygning af resistens blandt mikroorganismerne. Formålet med projektet er at undersøge variationer i resistens blandt stammer af Listeria og andre mikroorganismer i industrielle produktionsmiljøer, hvilke skift mellem desinfektionsmidler, der virker, og hvor ofte, der skal skiftes desinfektionsmiddel for at nedbringe resistens og opnå et effektivt og bæredygtigt biocidforbrug med et formindsket forbrug og udledning.

Ansøger: DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet

Tilsagn: 2.996.822 kr.

2. Kombination af biologiske bekæmpelsesmidler til forbedret bekæmpelse af skadedyr i jordbær i tunneler.

Jordbær dyrkes i stigende grad i Danmark i plastictunneler. Denne dyrkningsform øger udbyttet, men betyder også, at der er problemer med skadedyr på planterne. Dette projekt vil undersøge om kombinationer af biologiske bekæmpelsesmidler vil kunne medvirke til at nedbringe anvendelsen af pesticider mod insekter og mider på afgrøden. Kombinationen vil bestå af udsætning af nyttedyr, der bekæmper skadedyrene over jordoverfladen og behandling af jordbærplanternes rødder med et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel (en svamp), som både vil bekæmpe skadegører nede i jorden, og som stimulerer jordbærplanternes immunforsvar, så der også kan ses en effekt på skadedyr over jordoverfladen.

Ansøger: Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Tilsagn: 1.996.959 kr.

3. Undersøgelser af mulige punktkilder inkl. azol-fungicid brug for udvikling af azolresistent Aspergillus fumigatus.

Svampemidler af azol-typen anvendes både til bekæmpelse af humane svampeinfektioner og til svampebekæmpelse i jordbruget, foruden at midlerne anvendes som veterinære lægemidler og til behandling af træ, tekstiler og i en række kosmetikprodukter. Azolresistens hos humane svampepatogener er steget i løbet af de sidste tyve år, især hos patienter med nedsat immunforsvar. Ligheder og krydsresistens mellem medicinsk brugte azol-lægemidler og jordbrugets azol-fungicider til plantebeskyttelse har sat fokus på, om den øgede risiko for resistens hos patienter med aspergillose kan ses som et resultat af en øget anvendelse af azol-svampemidler i landbruget. Projektet vil undersøge potentielle danske miljø-hotspots for udvikling af resistens hos svampen Aspergillus fumigatus, samt hvordan bestemte azol-midler selekterer for resistens, når de udsprøjtes på A. fumigatus-populationer med lav frekvens af azol-resistens – dvs. hvilke fungicider, koncentrationer og sprøjtefrekvens der er betydende for resistensudvikling hos svampen.

Ansøger: Statens Serum Institut.

Tilsagn: 4.533.543 kr.

4. Undersøgelse af forekomsten af pesticider i den danske pindsvinebestand.

Bestandene af pindsvin er i tilbagegang i Europa. Én af årsagerne menes at være forgiftning med bekæmpelsesmidler. Dette forskningsprojekt vil for første gang undersøge hvilke bekæmpelsesmidler, der ophobes i de danske pindsvin, og hvordan det påvirker pindsvinenes generelle helbredstilstand. Grundet pindsvinets fødevalg, som dækker eksempelvis insekter, snegle og ådsler, er pindsvinet potentielt udsat for en bred vifte af forskellige bekæmpelsesmidler såsom rottegifte, insektgifte og sneglegifte. Da pindsvinene bevæger sig igennem beplantning af forskellig art, fra villahaver til parker og landbrugsarealer, er der også stor sandsynlighed for, at de kommer i kontakt med ukrudtsmidler. Pindsvinene lever desuden i det samme, lille område igennem hele livet, og man vil derfor kunne fortolke undersøgelsens resultater med stor geografisk præcision. Forskningsprojektet vil give indblik i, hvilken grad pindsvin udsættes for bekæmpelsesmidler, og hvilken effekt bekæmpelsesmidler har på pindsvins overlevelse.

Ansøger: Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet.

Tilsagn: 1.996.794 kr.

5. Emissioner af kvaternære ammoniumforbindelser.

Kvarternære amoniumsalte f.eks. benzalkoniumklorid anvendes bredt både i biocider og vaskemidler; men mængden af udledning, nedbrydningen og effekterne af stofferne er i dag ukendte. Dette projekt vil undersøge nedbrydningsprocesserne og nedbrydningsprodukterne i rensningsanlæg, samt hvilke kilder der bidrager med hvilke mængder, herunder vil det blive forsøgt at adskille om kilderne er biocider eller vaskemidler. Endvidere vil det blive undersøgt, hvor meget af kvarternære amoniumforbindelser udledes fra hhv. kloak- og regnvandssystemer i et område, hvor for fortyndingsgraden af udledningen kendes. Som en del af projektet foretages der en markedsundersøgelse for at få et overblik af størrelsen af solgte mængder i Danmark. Disse mængder er i dag ikke kendte, da kun et fåtal af produkter, hvori der indgår kvarternære amoniumforbindelser, har været omfattet af en godkendelse i forhold til biocidforordningen.

Ansøger: Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Tilsagn: 2.817.337 kr.

6. Pesticideksponeringsrisiko for flagermus i landbrugsområder.

Alle flagermusarter er strengt beskyttede i Danmark og resten af Europa. Bestanden er truet, da alle arterne har relativt lange levetider og langsom formering. Flagermus flyver ofte mange kilometer hver nat for finde insektrige jagtområder, fx over marker, langs levende hegn eller i frugtplantager, hvorved de kan udsættes for pesticider. Flagermus kan ligefrem opsøge landbrugssprøjter, der arbejder i aften- og nattetimerne, dels fordi flagermusene spiser de insekter, som sværmer op omkring maskinerne, og dels fordi flagermusene tiltrækkes af lys på maskinerne. Denne adfærd medfører en stor risiko for, at flagermusene bliver direkte oversprøjtet med bekæmpelsesmidler, udsættes for midlerne gennem deres store hudoverflade eller inhalerer midlerne.
Dette projekt vil undersøge risikoen for flagermus i danske landbrugs-landskaber og frugtplantager, ved at måle aktiviteten af flagermus i landbrugsområder. Man undersøger flagermus’ spisemønstre i yngletiden, under pesticidudbringning samt flagermus’ brug af landbrugsområder. Resultaterne vil bidrage til mere realistiske risikovurderinger for flagermus i forbindelse med pesticidgodkendelser og til praktiske anbefalinger til, at udgå udbring af bekæmpelsesmidler på tidspunkter og steder, hvor der er høj risiko for påvirkning af flagermus.

Ansøger: Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Tilsagn: 1.918.983 kr.