National kortlægning af krebs i Danmark

10-07-2020

Miljøstyrelsen har igangsat et større nationalt krebseprojekt, der bl.a. skal kortlægge de invasive krebsearter i Danmark.

De har flotte og eksotiske navne, men de invasive krebsearter som galizisk sumpkrebs sumpkrebs og signalkrebs hører ikke hjemme i Danmark.

Miljøstyrelsen har igangsat et projekt, hvor DTU Aqua i 2020 og 2021 skal rundt i hele landet og samle vandprøver fra vandløb og søer. Disse analyseres for at finde spor (eDNA) efter tilstedeværelsen af de to invasive krebsearter, der allerede har etableret bestande i Danmark; signalkrebs (Pacifastacus leniusculus) og galizisk sumpkrebs (Astacus leptodactylus).

Der analyseres også for tilstedeværelsen af to andre invasive krebsearter, som endnu ikke er etableret i Danmark. Det drejer sig om marmorkrebs (Procambarus fallax f. virginalis) og louisiana-flodkrebs (Procambarus clarkii). Prøverne vil også blive testet for spor efter den hjemmehørende flodkrebs (Astacus astacus), samt for krebsepest, som er en parasitisk ægsporesvamp der lever på ferskvandskrebs. Den er ufarlig for signalkrebs, men dødelig for den hjemmehørende flodkrebs.

For at forvalte de invasive arter i henhold til EU-forordningen, er det nødvendigt at kende arternes udbredelse. Den totale udbredelse af de forskellige krebsearter i Danmark er endnu ukendt, hvorfor formålet med dette projekt er, at kortlægge krebsenes udbredelse i de ferske danske vande og dermed få et solidt forvaltningsgrundlag for krebs. Kortlægningen af krebs omfatter både de introducerede arter og den hjemmehørende flodkrebs, da udbredelsen af sidstnævnte også har betydning for forvaltningen af de introducerede arter (f.eks. med hensyn til bekæmpelsesmetoder og mulighed for at etablere såkaldte safe-sites eller "reservater" for flodkrebs).

Miljøstyrelsen vil gerne understrege at undersøgelser har vist, at almindelig opfiskning af de invasive krebs ikke hjælper med til at bekæmpe bestande. Opfiskning til eget konsum er dog stadig lovligt, men øger derimod risikoen for at sprede arten, hvis bestemte forholdsregler i EU-forordningen og Fiskerilovgivningen ikke overholdes. Disse forholdsregler omfatter følgende: 

  • Man har et gyldigt fisketegn.
  • Man har ret til at fiske på arealet. Gælder både ved søer og langs vandløb.
  • Man har et gyldigt fritidsfiskertegn, hvis man fisker med ruser.
  • Man overholder afstandskravet på 100 m imellem ruserne.
  • Transport af krebs skal ske til det sted, hvor krebsen umiddelbart efter skal aflives.
  • Krebsene skal transporteres forsvarligt og uden mulighed for at flygte, f.eks. i beholdere med låg.
  • Der må ikke foretages videresalg af invasive krebs.
  • Det er ikke tilladt at udsætte de invasive arter, hverken i naturen, i en havedam eller andre steder. Signalkrebs må heller ikke holdes i akvarium.

Fiskeri af signalkrebs kan ikke ses som et initiativ til beskyttelse af naturen, og hvis man ønsker at fiske signalkrebs for fornøjelsens skyld, skal det ske med stor opmærksomhed på, at de ikke kan undslippe. 

Invasive arter er svampe, dyr og planter, som vi mennesker har bragt, fra deres naturlige udbredelsesområde, til et område, hvor arterne ikke ville kunne nå hen ved egen hjælp. I det nye område opfører de invasive arter sig på en måde, hvor de skader de hjemmehørende arter og dermed biodiversiteten. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies