Kom til et gratis inspirationsseminar om substitution af uønskede kemiske stoffer
27-01-2020
Kemikalier
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 25. februar 2020 til Center for Cirkulær Kemis næste inspirationsseminar, hvor du kan høre om konkrete værktøjer, der kan bruges i hverdagen til substitution af uønskede kemiske stoffer.
Center for Cirkulær Kemi har inviteret en række oplægsholdere fra bygge/anlæg, fødevare- og emballageindustrien, som fortæller om deres erfaringer med substitution og deres rejse på vej mod en grønnere og mere bæredygtig produktion.
På dagen har du også mulighed for at deltage i workshops, hvor du kan drøfte din virksomheds konkrete udfordringer og få hjælp af relevante specialister. Se program for dagen.
Tid, sted, tilmelding
Arrangementet afholdes i Odense hos Miljøstyrelsen den 25. februar 2020 kl. 10.00-14.30.
Tilmeld dig senest den 18. februar 2020.
Center for Cirkulær Kemi er finansieret af Miljøstyrelsen og har fokus på at støtte danske virksomheder i deres arbejde med substitution af skadelige kemikalier til gavn for den cirkulære økonomi.