Pulje til strandoprydning er åben

28-02-2020

Frivillige, der vil give en hånd med for at holde danske strande fri for plastik, kan igen søge om støtte fra den 2. marts.

Fra den 2. marts kan frivillige søge om tilskud til at fjerne plastik og andet affald fra de danske strande og kyster.

Det er anden gang puljen er åben, og man kan få op til 500.000 til alt fra skraldeposer til forplejning af deltagere ved større arrangementer.

Plastik, er det affald vi finder mest af på de danske strande. Ved at støtte frivillige initiativer, får vi reduceret mængden af affald i naturen. Samtidig forebygger det, at plastik og andet affald ender de forkerte steder:

"Vi ved nemlig, at jo mindre affald, der er i vores omgivelser, jo mindre bliver der også smidt. Vi håber, at der ligesom sidste gang puljen var åben, er stor opbakning," siger Anne Elizabeth Kamstrup, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Særligt plastik er en trussel for både natur og miljø og bliver nedbrudt meget langsomt i naturen. Det skader både natur og dyr, og det er med til at ødelægge naturoplevelsen langs de danske strande og kyster.

Hvad kan der søges til?

Midlerne kan søges til alt fra skraldeposer til forplejning af deltagere ved større arrangementer.

Man kan også søge tilskud til leje af større udstyr, som kan bruges til affaldsopsamling

Alle kan være med

Private borgere, foreninger, virksomheder, myndigheder med flere kan søge om tilskud til ordningen.

Der er 3,6 mio. i puljen i år. Aktiviteterne skal afholdes i 2020.

Maksimumsbeløbet er 500.000 kr.

Læs her, hvordan man søger om tilskud.