Ny forvaltningsplan for bæver i høring

Den strengt beskyttede bæver skal have en ny forvaltningsplan med bl.a. øget fokus på virkemidler, som kan reducere konflikterne med lodsejerne.

Den nuværende forvaltningsplan har dannet grundlag for forvaltningen af bæveren, som blev udsat i den danske natur i 1999. Nu sendes en ny forvaltningsplan for det pelsede dyr i høring.

Før bæveren blev udsat, havde den været udryddet i den danske natur i ca. 2500 år, dvs. siden den sene bronzealder, men blev reintroduceret for at få en hjemmehørende økologisk nøgleart tilbage i naturen.

Bævere er nemlig meget dygtige til at skabe dynamik i naturen og bedre vilkår for biodiversitet. Gennem træfældning og bygning af dæmninger skaber bæveren nye vådområder, lysåbne naturtyper og dødt ved til glæde for mange andre arter. Samtidig kan de være med til at tilbageholde regnvand i de små åer og dermed begrænse oversvømmelser i byerne nedstrøms ved de store åer.

Den giver dog også udfordringer, når den bygger dæmninger i vandløb, hvor vi som samfund ikke ønsker oversvømmelser, ligesom der er lodsejere, som er utilfredse med at bæveren fælder deres træer. Naturstyrelsen søger så vidt muligt at afhjælpe disse gener og afholder udgifterne hertil. Det omfatter fjernelse af dæmninger på de områder, hvor markerne ellers oversvømmes, og opsætning af hegn for at beskytte beplantninger.

Med udkastet til den nye forvaltningsplan opdateres den gamle plan. Det betyder, at den hidtidige ordning om afhjælpning af bæverskader fortsætter, men at der er øget fokus på de virkemidler, der kan bidrage til at reducere konflikterne med lodsejere. Der er bl.a. oplysning om, at landmænd kan få grundbetaling vedr. arealer med særlige vilkår, selvom de almindelige støttebetingelser ikke er opfyldt. Der er også vejledning til vandløbsmyndighederne (kommunerne) om, at vandløbs-vedligeholdelse, som skal sikre vandgennemstrømningen, skal ske med respekt for, at bæveren er beskyttet.

Bæveren er strengt beskyttet af EU’s habitatdirektiv og derfor kan der ikke indføres jagt på bæveren, men på længere sigt vil regulering (aflivning) af enkeltindivider kunne blive aktuelt. Det er Miljøstyrelsens forventning, at bæveren i Vestjylland opnår gunstig bevaringsstatus, senest ved den næste afrapportering til EU (i 2025), og det vil i takt med denne bestandsudvikling efter en konkret vurdering være muligt at anvende mere vidtgående forvaltningstiltag (f.eks. i form af flytning eller regulering af bævere). F.eks. hvis en bæver skaber problemer, som ikke kan løses på anden måde, og det tjener et formål, der er omfattet af habitatdirektivets undtagelsesbestemmelser.

Det er det nyeste bestandsestimat, som er udarbejdet i 2020 af Aarhus Universitet, DCE, som er grundlaget for forvaltningsplanen, og ifølge den vil bestanden stige med 7-10 % hvert år. 

Den nye forvaltningsplan, der henvender sig til kommuner, interessenter og lodsejere, skal bidrage til at begrænse de konflikter, som følger med den øgede bestand.

Link til høringsportalen

(Herunder ses billede af Klosterheden, hvor man kan se en af de dæmninger, som bæverne bygger. Foto: Naturstyrelsen)