Sådan havde naturen det i 2019

De årlige NOVANA-rapporter indeholder en samlet beskrivelse af vandmiljøets og naturens tilstand. Rapportering for 2019 bærer bl.a. præg af, at der analyseres for flere pesticider end tidligere år.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) overvåger vandmiljøets og naturens tilstand. Aarhus Universitet og GEUS har præsenteret de væsentligste resultater for interessenter den 16. december 2020. Fagrapporterne forventes offentliggjort ultimo januar 2021. En mulig korrektion af DMI’s nedbørsdata med potentiel betydning for bl.a. udledning af næringsstoffer betyder, at to af otte fagrapporter (om stoftransport og punktkilder) først præsenteres ca. 1. april 2021.

Herunder præsenteres et komprimeret udvalg af de væsentligste resultater.

Nitrat og pesticider i grundvand Den nationale grundvandsovervågning, GRUMO viser, at middelværdien af nitratindholdet i iltet grundvand for 6. år i træk ligger under kravværdien på 50 mg/l, ligesom der fortsat ses relativt få målesteder med meget høje nitratkoncentrationer. Der er gennemført overvågning for pesticider i 1.034 målesteder i GRUMO. Der er påvist pesticider i 58 % af disse, og der registreres en overskridelse af kravværdien i knap 23 % af de undersøgte målesteder. De høje fundprocenter i 2019 skyldes bl.a. hyppige fund af stofferne desphenyl-chloridazon, DMS (N, N-dimethylsulfamid) og 1,2,4-triazol, der ikke tidligere har været en del af overvågningsprogrammet.

Nitrat og pesticider i drikkevandsboringer Afrapporteringen viser, at indvindingen til drikkevand i langt de fleste tilfælde sker fra nitratfrit grundvand. Hvor der optræder nitrat, er koncentrationerne i boringskontrollen generelt under kravværdien på 50 mg/l. Resultaterne fra vandforsyningernes boringskontrol af det grundvand, der indvindes til drikkevand viser relativt høje fundprocenter for de to stoffer DMS og desphenyl-chloridazon på hhv. knapt 29 % og 23 %, og med fund over kravværdien på omtrent 7 % for begge. Anvendelserne af moderstofferne til desphenyl-chloridazon og DMS er ikke længere godkendt i Danmark. Dog vil det være lovligt at importere og anvende maling, der indeholder et af moderstofferne til DMS. GEUS præsenterede resultater vedr. analyser for perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS’er), som er organiske forureninger. I GRUMO ses, med én enkelt undtagelse, ikke fund, der overskrider kvalitetskravet. Resultaterne fra vandforsyningernes boringskontrol af det grundvand, der indvindes til drikkevand viser ingen overskridelser af kvalitetskravet for PFAS.  GEUS viste videre, at indvindingen til markvanding i 2019 er tilbage på niveau med tidligere år, ligesom grundvandstanden i pejleboringerne generelt er tilbage på niveauet før tørken i 2018.

Naturtyper I de udvidede og nye habitatområder er der kortlagt knap 15.000 ha naturtyper i 2019, hvoraf knap 9.000 ha er skovnaturtyper. Naturtilstanden opgøres både på areal og forekomstniveau dog kun for de lysåbne naturtyper. Ved seneste kortlægning inden for habitatområder i 2016-2018 var 2/3 af det kortlagte areal og ca. halvdelen af forekomsterne i god eller høj tilstand. Dette afviger ikke fra de tidligere kortlægninger. Men det samlede tal dækker over store variationer inden for de enkelte habitatnaturtyper.

Arter Der afrapporteres otte arter. Det generelle billede er, at nogle arter er i fremgang f.eks. hedepletvinge, fruesko, enkelte er stabile og nogle få er i tilbagegang f.eks. hasselmus og gul stenbræk. Generelt er der store udsving i arternes antal.

Fugle Der afrapporteres 45 ynglefuglearter med en udvikling i optalte ynglepar fra 2004-2019. Overordnet set er knap halvdelen dvs. 19 arter i fremgang, 16 arter er stabile, 6 arter er tilbagegang og 4 arter er forsvundet, og 2 af disse har været forsvundet også før 2004. Afrapporteringen af 50 trækfuglearter viser store udsving i det totale antal overvintrende og trækkende fugle i DK.

Marine områder Resultater for uorganisk kvælstof i 2019 bekræfter konklusionen i de seneste rapporter; at efter en periode med reduktioner har der ikke været nogen signifikant udvikling siden 2003. Tilsvarende for uorganisk fosfor, hvor der ikke er sket en signifikant udvikling siden 2000.  Årsmiddelværdien for uorganisk fosfor i 2019 er den hidtil laveste. Klorofylkoncentrationerne i 2019 var cirka på niveau med 2018. Det bekræfter fortsat forøget niveau siden 2012. Der er generelt for ålegræssets dybdeudbredelse ikke sket en udvikling siden 2002. Der er en tendens til faldende dækningsgrad af ålegræs på såvel lavt vand som på større dybder. Iltsvindsarealet i 2019 (september) var lidt lavere end i 2018, men på et gennemsnitligt niveau set over de senere år.

Vandløb For smådyr er der målopfyldelse på 57% af tilstandsstationerne baseret på resultater fra 2.197 stationer. Hovedparten af stationer med "høj" tilstand findes i Østjylland. For planter er der målopfyldelse på 29% af tilstandsstationerne baseret på resultater fra 513 stationer. De fleste stationer med en "høj" tilstand er beliggende i Midt- og Vestjylland. For fisk er målopfyldelsen på 47% af tilstandsstationerne baseret på artsindekset fra 51 stationer. Målopfyldelsen er 4% i de mindre vandløb baseret på ørredindekset fra 48 stationer.

Søer En sammenligning af resultater for to 6 års perioder (2008-2013 og 2014-2019) viser en signifikant stigning af total kvælstof og total fosfor baseret på målinger i 180 søer. Resultaterne viser desuden en stigning i klorofyl, men ikke i samme grad som tendensen for kvælstof og fosfor. Sigtedybde målingerne har ikke ændret sig i samme periode.

Luft Ammoniakkoncentrationer i luften var i 2019 tilbage på samme niveau som tidligere år efter en ualmindelig stor stigning i 2018. Forskellen mellem 2018 og 2019 kan tilskrives meteorologiske forhold. Den øgede mængde nedbør i 2019 medførte en større våddeposition af kvælstof. I forhold til tilførsel af næringsstoffer fra luften har AU opgjort et fald på ca. 40 % kvælstof siden 1990, hvilket både skyldes fald i udenlandske og danske kilder. Der er dog sket en stagnation i udviklingen i de sidste ca. 10 år. Våddepositionen af pesticider (fra regnvand) domineres af prosulfocarb, som tidligere er fundet på økologiske æbler. Våddepositionen er steget fra 2018 til 2019, hvilket hænger sammen med de ændrede meteorologiske forhold. Resultaterne for luftmålingerne af pesticider i 2019 peger på, at en stor andel af de målte luftkoncentrationer og våddeposition skyldes danske kilder, men bidrag fra udlandet kan ikke udelukkes.  Målinger af luftkvalitet i byer i 2019 er offentliggjort i maj 2020 og viser, at Danmark overholder alle grænseværdier i EU’s Luftkvalitetsdirektiv. Den endelige årsrapport om overvågning af luftkvalitet med fokus på byerne offentliggøres januar 2021.

Går det frem eller tilbage med naturen?

Der er forskellige tendenser på de enkelte områder og både positive og negative tendenser i hver af delrapporterne. Eksempelvis viser strukturdata for habitatnaturtyperne (f.eks. vegetationshøjde) en generel fremgang for habitatnatur, mens der er stagnation i udvikling af nitrat i grundvand. Der forekommer også forskellige tendenser inden for et område, som f.eks. ynglefugle, hvor 19 arter har været i fremgang over perioden, mens 6 andre er i tilbagegang og 4 arter forsvundet, og 2 af disse har været forsvundet også før 2004. I forhold til udviklingen af pesticider i grundvand, skal udviklingen ses i sammenhæng med, at vi måler for flere stoffer end tidligere. Mange af stofferne er ikke længere godkendt, eller anvendelsen er blevet begrænset