Markant fald i både pesticidforbrug og belastning på golfbaner

Miljøstyrelsen har opgjort belastningen fra og mængden af pesticider, der er brugt på golfbaner for årene 2013-2019. Udviklingen er gået den rigtige vej, med et markant fald i både forbrug og belastning. For at fortsætte den gode udvikling har miljøministeren udstedt en ny bekendtgørelse med lavere lofter for pesticidbelastningen på golfbaner.

De danske golfbaner skal hvert år indberette deres pesticidforbrug til Miljøstyrelsen. Ifølge de data, som golfbanerne indberettede i 2019, dækker golfbanerne et samlet areal på ca. 13.000 hektar fordelt på 190 golfbaner. På golfbanerne forekommer både ukrudt, insekter og svampesygdomme, som ofte ønskes bekæmpet for at opnå en tilfredsstillende kvalitet af spillearealerne. Hvert år anvender 80-90 % af golfbanerne pesticider til denne bekæmpelse.

Integreret plantebeskyttelse på golfbaner

Miljøstyrelsen har i mange år arbejdet sammen med golfbranchen om at sænke forbruget og belastningen fra pesticider på golfbaner, bl.a. ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse (IPM), via efteruddannelse af greenkeepere, udarbejdelse af oplysende film mv. Golfbekendtgørelsen trådte i kraft i 2013 for at fremme bl.a. dette formål. Siden da har der også i de politisk vedtagne pesticidplaner været fokus på at reducere pesticidforbruget på golfbaner. 

Markant fald i pesticidbelastning

Samtidig med dette fokus på forebyggelse og alternativer til pesticider er flere af de mest belastende pesticider, som blev anvendt på golfbaner, ikke længere godkendte. Samlet set har det ført til et stort fald i både mængden af forbrugte pesticider og belastningen fra dem, som det ses af figuren nedenfor.

Det største fald ses i brugen af midlerne til insektbekæmpelse. Belastningen fra disse midler er fra 2018 til 2019 faldet med 82%. Faldet skyldes hovedsagelig, at et pesticid til bekæmpelse af gåsebillens larver ikke længere er godkendt. Den samlede pesticidbelastning er fra 2013 til 2019 faldet med 82%. Du kan læse mere om resultaterne og den historiske udvikling i Miljøstyrelsens pesticidstatistik for golfbaner i notatet.  

Ny golfbekendtgørelse med sænkede pesticidbelastningslofter

Golfbekendtgørelsen fastsætter en øvre grænse, kaldet et belastningsloft, for, hvor stor pesticidbelastning, der må være pr. hektar på en golfbane. Der findes et loft for hhv. ukrudtsmidler, svampemidler og insektmidler.

To af de mest belastende pesticider, der hidtil har været godkendt til anvendelse på golfbaner, er ikke længere godkendt. De to midler indgik i beregningen af belastningslofterne, og Miljøstyrelsen har derfor foretaget en evaluering af belastningslofterne, som medførte, at de blev sænket markant. En ændret bekendtgørelse med de nye belastningslofter træder i kraft d. 1. januar 2021. Du finder den nye bekendtgørelse via linket nederst.

De procentvise reduktioner af belastningslofterne er følgende: Insektmidler: 98%, ukrudtsmidler: 79% og svampemidler:  52%. Belastningsloftet for vækstreguleringsmidler forbliver uforandret. De markante reduktioner i belastningslofterne skyldes hovedsagelig, at der i den standard-sprøjteplan, som ligger til grund for beregningen, indgår pesticider, der er langt mindre belastende end i den tidligere beregning af belastningslofter. De mere detaljerede oplysninger findes i den tilhørende vejledning til golfbekendtgørelsen, som også er blevet opdateret. Den finder du også via linket nedenfor.

Indsatser gennemført i 2020 for at reducere pesticidbelastning på golfbaner

For at gennemføre de tiltag, der indgår i Pesticidstrategien 2017-2021, har regeringen årligt afsat midler til finansiering af relevante projekter. I 2020 har det betydet, at Miljøstyrelsen har finansieret en række forskellige projekter på golfbaner:

• Film, der forklarer, hvordan reduktion af pesticidanvendelsen kan ændre banens udseende. Formålet er at opnå større accept hos golfspillerne ved forekomst af bl.a. ukrudt på dele af golfbanen. Se filmen her. 
• Film om forebyggelse af svampesygdommen sneskimmel på golfbaner vha. IPM. Se filmen.
• Bidrag til et større projekt i den fællesnordiske forskningsfond ’Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF)’ om praktisk afprøvning af ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder mod væsentlige skadevoldere på golfbaner i Norden.
• Forsøg med opformering af gåsebiller med henblik på metodeudvikling til afprøvning af alternative metoder til bekæmpelse af gåsebillelarver, som kan gøre stor skade på golfbaner.
• Rapporten ”Best Practice (IPM) - Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere på golfbaner i Danmark”. En interviewbaseret undersøgelse og sammenfatning af 12 greenkeeperes anvendelse af og erfaringer med IPM til at bekæmpe skadevoldere på golfbanen. Rapporten er blevet udsendt til alle greenkeepere som et led i videndeling og udbredelse af metoderne i praksis.  

Mere information

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse den nye bekendtgørelse og tilhørende vejledning samt læse mere om pesticidanvendelse på golfbaner.

Du kan også se den seneste og tidligere opgørelse over pesticidforbrug og belastning på golfbaner og de enkelte golfbaners pesticidbelastning i de enkelte år. 

For yderligere oplysninger:

Kontakt Bettina Gylden, Obfuscated Email, tlf. 30 71 61 56